Kommuner

Vejledningen til kommunerne her på siden er tænkt som støtte og inspiration til kommuner og kommunale medarbejdere, der arbejder med byggeaffald og genanvendelse.

I vejledningen finder du en overordnet beskrivelse af de kommunale myndighedsopgaver og nærmere information om emner, som erfaringsmæssigt giver anledning til spørgsmål og debat.

Retningslinjer for god forvaltningspraksis før, under og efter et renoverings- og nedrivningsarbejde

Sjællandsnetværket for bygge- og anlægsaffald har stillet deres retningslinjer for god forvaltningspraksis til rådighed for alle aktører i branchen, herunder de øvrige kommuner.

Forvaltningsgrundlaget henvender sig til kommunale sagsbehandlere, der arbejder med bygge- og anlægsaffald, og er baseret på konkrete erfaringer. Formålet er at undgå, at forurenende og farlige stoffer recirkuleres til følsom anvendelse.

 

 

Før igangsætning

Kommunen spiller som myndighed en central rolle i at håndtere bygge- og anlægsaffaldet. Håndtering af bygge- og anlægsaffaldet kan variere fra kommune til kommune, da hver kommune udformer sit eget affaldsregulativ.

Kommunernes rolle som affaldsmyndighed

Det er typisk kommunens miljøafdelingen, som varetager myndighedsopgaverne i forhold til bygge- og anlægsaffald og nyttiggørelse af det.

De centrale kommunale opgaver er i denne sammenhæng at:

  • afgøre om, hvornår der er tale om affald og at klassificere affaldet

  • udarbejde kommunale regulativer og ordninger for affaldshåndtering

  • vejlede om, hvordan de forskellige affaldsfraktioner skal sorteres og behandles

  • modtage anmeldelser af affald, som genereres i kommunen

  • anvise anmeldt affald til godkendte modtagere af affaldet – undtaget herfra er kildesorteret erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse

  • håndtere digitale indberetninger af affaldsdata fra første affaldsbehandlingsanlæg

  • føre tilsyn med at reglerne overholdes, herunder at håndteringen af affald er i overensstemmelse med kommunens regulativer og affaldsbekendtgørelsens kap. 9 samt

  • føre tilsyn med, at der sker anmeldelse efter affaldsbekendtgørelsens kap. 11  


Kommunernes rolle som bygningsmyndighed
En af kommunens mange opgaver som myndighed er byggesagsbehandling. Selvom kommunen har stor indflydelse på byggeriet og bl.a. udsteder nedrivningstilladelser, har kommunens byggesagsafdeling meget begrænset indflydelse på håndtering og genanvendelse af byggeaffald.

De opgaver, hvor byggesagsafdelingen skal være opmærksom på reglerne om byggeaffald, er typisk: 

  • at vurdere om byggeprojekter, hvor der anvendes genbrugte materialer, opfylder gældende regler – fx energikravene – i bygningsreglementet mm.

  • at føre tilsyn med, at indeklimaet i bygninger lever op til gældende krav og regler, herunder at vurdere om eksempelvis PCB- eller asbestholdige byggematerialer udgør en sundhedsfare.

  • at informere Miljøafdelingen i egen kommune om kommende større nedrivnings- og renoveringssager.

Klassificering og anvisning af affald

En af de centrale kommunale opgaver på affaldsområdet er anvisning af deponerings- og forbrændingsegnet affald, som skal ske i overensstemmelse med affaldets klassificering.

Den kommunale opgave med at anvise affald er forholdsvis enkel, når affaldet er velsorteret og veldefineret. Men når det handler om bygge- og anlægsaffald fra nedrivning og renovering, kan der være en række forhold, som kræver nærmere vurdering fx:

  • Hvor mange mindre rester af andre materialer fx isolering, asfalt, træ mm. må der være i beton til genanven­delse?

  • Hvor meget bly må der være i malingen på beton, før det skal afrenses inden genanvendelse?

  • Skal et vindue, der består af glas, træ og stål, afleveres til forbrænding, deponi eller genanvendelse, eller skal det sorteres yderligere?

 

Klassificering

Som udgangspunkt påhviler det affaldsproducenten at undersøge og vurdere, hvordan affaldet skal klassificeres med henblik på at sikre korrekt håndtering af det, herunder om affaldet indgår i den rette kommunale ordning. Hvis affaldsproducenten er i tvivl, eller der på et tilsyn konstateres en fejlagtig klassificering, er det den kommunale sagsbehandler, der har kompetencen til at  klassificere affaldet. På baggrund af klassificeringen er affaldsproducenten forpligtet til at lade det indgå i den rette kommunale ordning. Hvis der ikke er etableret en ordning, skal kommunen på bag­grund af klassificeringen anvise affaldet til den rette behandling. 

Er du som kommunal sagsbehandler usikker på, hvad bygge- og anlægsaffaldet reelt består af, eller hvilke forurenings­niveauer der kan forventes i affaldet, bør du indhente yderligere oplysninger fra affaldsproducenten.

Det er som udgangspunkt anmelderens pligt at oplyse, hvad affaldet består af, så kommunen ved tilsyn kan tjekke om affaldet er korrekt klassificeret. Det er imidlertid vigtigt, at du som kommunal sagsbehandler er tydelig omkring, hvilke forhold du ønsker belyst, for at du kan træffe en afgørelse. Hvis affaldsproducenten ikke frivilligt vil meddele de efterspurgte oplysninger, vil kommunen enten skulle anmode affaldsproducenten om at deklarere indholdet af affaldet, hvis dette er omfattet af en kommunal ordning, eller meddele et undersøgelsespåbud efter miljøbeskyttelseslovens § 72, hvis det drejer sig om kildesorteret erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse. Som  kommunal sagsbehandler skal du i denne sammenhæng være opmærksom på, at tvangsindgrebslovens § 9 og § 10 der begrænser kommunens mulighed for at kræve oplysninger af affaldsproducenten, hvis der er mistanke om strafbare forhold.

Det er i medfør af det forvaltningsretlige officialprincip i sidste ende kommunens opgave at sikre, at afgørelsen om klassificering hviler på et tilstrækkeligt og korrekt grundlag. Kommunen må derfor om nødvendigt selv foretage de undersøgelser, der sikrer, at sagen er tilstrækkeligt oplyst.

Det er som udgangspunkt ikke kommunens ansvar at give specifikke anvisninger for, hvordan anmelderen skal foretage eventuelle undersøgel­ser af affaldet. Anmelderen bør rådes til at søge pro­fessionel rådgivning.

I tilfælde af at anmelderen af affaldet ikke kan (eller vil) give de fornødne oplysninger, herunder efterkomme ovennævnte anmodning om deklarering eller undersøgelsespåbud, kan det blive nødvendigt at omklassificere affaldet til deponering, forbrænding eller specialbehandling med henblik herpå. Dette bør dog altid være en sidste løsning, når intet andet er muligt. At dette ofte er nemmere, bør ikke lægges til grund for afgørelsen.

Du kan læse mere om klassificering af affald her.

Anvisning

Kommunerne skal etablere ordninger for eller anvise erhvervsaffald til forbrænding eller deponering (obligatorisk benyttelse) og skal tilbyde virksomheder adgang til mindst én genbrugsplads (frivillig tilmeldeordning). Det er beskrevet nærmere i de kommunale regulativer.

Kommunen skal som noget nyt fra 2021 tildele bygherrens anmeldelse af bygge- og anlægsaffald et unikt løbenummer og underrette bygherren om dette digitalt. Den transportør, der skal køre bygge- og anlægsaffaldet væk fra nedrivningspladsen, skal være i besiddelse af den seneste ajourførte anmeldelse og det tilhørende løbenummer.

Transportøren skal fremvise dette til ”den første affaldsmodtager”, men kun såfremt der er tale om sorteringsanlæg (registreret som indsamlingsvirksomhed med forbehandlingsanlæg i Affaldsregistret). 

Anlægget har herefter pligt til at indberette løbenummer, affaldsmængder og dato for modtagelsen digitalt til kommunen senest fire uger, efter at hele affaldsmængden er modtaget.  Hvordan kommunerne skal forholde sig til disse indberettede oplysninger fremgår ikke af Affaldsbekendtgørelsen.

Anmeldelse af byggeaffald

Når man bortskaffer bygge- og anlægsaffald, skal det anmeldes til kommunen, som har hjemmel til at kontrollere en anmeldelse.

Af Affaldsbekendtgørelsens kapitel 11 fremgår, at affald fra bygge- og anlægsopgaver, herunder affald fra nybygning, nedrivning og renovering skal anmeldes til kommunen. Herudover er der også pligt til at anmelde farligt affald.

Kommunen har mulighed for (ret til) ved tilsyn at kontrollere at affald fra en byggesag afleveres til en godkendt modtager.  

Læs mere om anmeldelse af affald.

Kommunale regulativer og vejledninger

Alle kommuner skal have et regulativ for affald, herunder byggeaffald.

Affaldsbekendtgørelsen og Bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører m.v. angiver de nationale rammer, kommunen skal holde sig inden for, når de udarbejder deres lokale regulativer. Hvoraf det skal fremgå, hvordan forskellige typer af bygge- og anlægsaffald skal håndteres. Dog skal affaldsbekendtgørelsens § 50, stk. 1 og 2, om sorteringskravene for bygge- og anlægsaffald fra husholdninger, indgå i regulativet. Tilsvarende vil kommunen i regulativet for erhvervsaffald alene kunne supplere affaldsbekendtgørelsens sorteringskravene mv. (kap. 9).

Under udførelsen

Kommunale miljøsagsbehandlere skal føre tilsyn med bygge- og anlægsaffaldet og herved kontrollere, at det håndteres korrekt.

En vigtig kommunal opgave er via løbende tilsyn at sikre, at affaldsproducenten håndterer, herunder sorterer, bygge- og anlægsaffaldet i overensstemmelse de kommunale regulativer og affaldsbekendtgørelsens kap. 9. Du kan læse mere om krav til sortering her.

I miljøbeskyttelsesloven er der hjemmel til at føre tilsyn med, at reglerne i miljøbeskyttelsesloven og tilhørende bekendtgørelser (fx affaldsbekendtgørelsen) overholdes.

Få gode råd til tilsyn af bygge- og anlægsaffald i VHGBs Tjekliste om tilsyn med håndtering af byggeaffaldet.

Efter udførelsen

Kommunen kan vælge at kontrollere, at bygge- og anlægsaffaldet er håndteret efter planen.

Hvor længe må man opbevare affald og andre materialer fra nedrivning?

Hvad må jeg aflevere på genbrugspladsen?

Hvornår må man flytte affald fra en kommune til en anden?

Når nedrivnings- eller renoveringsarbejdet er afsluttet, og affaldet er håndteret, har den kommunale myndighed mulighed for at gennemgå køre- og vejesedler for håndteringen af affaldet fra byggesagen. Som kommunal sagsbehandler kan du herved sikre, at alt affald er håndteret i overensstemmelse med den kommunale ordning og affaldsbekendtgørelsens kap. 9 og 10. Miljøgodkendte modtageranlæg skal altid udlevere køre- og vejesedler for modtagelse af affald.

Bemærk, at der i visse tilfælde kan gå nogle dage, før affaldsproducenten modtager kvitteringen fra affaldsmodtageren.

Hvor længe må man opbevare affald og andre materialer fra nedrivning?

Oplagring af affald med henblik på senere bortskaffelse eller deponering vil efter 1 år blive betragtet som et deponeringsanlæg, mens oplag for at nyttiggøre affaldet kan ske i op til 3 år, før oplaget betragtes som deponering.

Kildesorteret, uforurenet affald
Hvis bygge- og anlægsaffaldet er sorteret og uforurenet, må det uden tilladelse oplagres på nedrivningsstedet i op til et år.

Kildesortering defineres i Affaldsbekendtgørelsen som Sortering på det sted, hvor affaldet genereres, i affald egnet til materialenyttiggørelse, forbrændings- og deponeringsegnet affald samt sortering efter materiale og anvendelsesform.

Materialer til direkte genbrug 
Materialer til direkte genbrug vil som udgangspunkt kunne opbevares på nedrivningspladsen uden tidsbegrænsning. Affaldsproducenten bør dog til enhver tid kunne redegøre for ejerskabet til materialerne, og opbevaringen må ikke kunne være til fare eller gene for det ydre miljø, naboer mm. Ejeren skal endvidere kunne redegøre for den forventede anvendelse, da tidsubegrænset oplag vil kunne medføre, at materialerne bliver anset for affald.

Ikke kildesorterede materialer og lettere forurenede materialer til nyttiggørelse
Ikke kildesorterede materialer og lettere forurenede materialer til nyttiggørelse kan midlertidigt oplagres på nedrivningsstedet i op til et år. Dette vil dog kræve, at der indhentes tilladelse i henhold til Miljøbeskyttelseslovens §19.

Affald til deponering og forbrænding
Affald til deponering og forbrænding kan oplagres på nedrivningsstedet i op til et år, forudsat at opbevaringen sker på en forskriftsmæssig måde, der ikke udgør en risiko for miljø eller sundhed.  

Hvad må jeg aflevere på genbrugspladsen?
Reglerne for, hvad der må afleveres på genbrugspladsen, varierer lidt fra kommune til kommune, men typisk gælder:

  • Privatpersoner kan frit aflevere affald fra egne aktiviteter på genbrugspladsen, og betalingen sker via en fast årlig betaling til kommunen. Visse kommuner har begrænsninger, hvis mængden er usædvanligt stor, eller det drejer sig om farligt affald. I praksis kan der fx være begrænsninger, hvor mange asbestholdige bølgetagplader der må afleveres ad gangen. Hvis du som privatperson påtænker at nedrive et helt hus og aflevere det på den kommunale genbrugsplads, kan det være en god ide at kontakte kommunen på forhånd og høre til reglerne i din kommune. Husk, at alt affald skal anmeldes til kommunen, også det som afleveres genbrugspladsen, hvis der tale om mere end 1 ton affald [jf. reglerne i affaldsbekendtgørelsen] 
  • Privatpersoner kan godt indgå en aftale med en professionel part fx en håndværker eller en transportør om at aflevere affaldet på genbrugspladsen. I flere kommuner vil det imidlertid kræve, at der udfyldes en kørselserklæring. Du bør kontakte kommunen for at høre, hvad der gælder i din kommune. Husk at sikre dig, fx via en kvittering fra håndværkeren eller transportøren, at affaldet er blevet afleveret på genbrugspladsen. 
  • Håndværkere og andre kan ligeledes benytte den kommunale genbrugsplads, når der er tale om mindre mængder af affald, typisk fra normale håndværksarbejder. Der er kun adgang på pladsen for mindre biler, personbiler, kassevogne og små ladbiler med en vægt under 3.500 kg. Betaling for at benytte genbrugspladsen sker normalt via køb af et årskort eller betaling pr. besøg.

Kommunerne tillader normalt, at affald der generes i andre kommuner kan afleveres i den kommune, hvor den udførende finder det mest praktisk.

Hvornår må man flytte affald fra en kommune til en anden?
Reglerne for, hvornår man må flytte erhvervsaffald mellem kommuner, er komplekse og rejser ofte en række spørgsmål, som kræver, at kommunen kontaktes og at du som sagsbehandler skal udføre en konkret vurdering.

Som udgangspunkt gælder følgende:

Affald til deponering og forbrænding
Affald til deponering og forbrænding skal som udgangspunkt bortskaffes til de navngivne anlæg, som den kommune, hvori affaldet produceres, har benyttelsesaftale med. Baggrunden for dette er, at kommunerne i mange tilfælde er medejere af anlæggene, og at taksterne for modtagelse og behandling af affaldet afspejler de faktiske omkostninger forbundet med driften af anlæggene. Fri disponering af affald til deponering og forbrænding vil derfor kunne føre til en utilsigtet konkurrence mellem anlæggene. Der kan dog være undtagelser. Hvad der gælder i de respektive kommuner vil normalt fremgå af de kommunale erhvervsregulativer.

Materialer til direkte genbrug
Materialer til direkte genbrug kan som udgangspunkt transporteres frit mellem kommunerne.

Affald egnet til materialenyttiggørelse
Affald egnet til materialenyttiggørelse (kildesorteret og rent) kan som udgangspunkt transporteres frit mellem kommunerne.

Affald, som er egnet til materialenyttiggørelse, men som ikke er kildesorteret og eventuelt er lettere forurenet, kan flyttes til en anden kommune, efter nærmere anvisning fra den kommune, hvor affaldet anmeldes. Der er således ikke tale om ”frit genanvendeligt affald”.

Blandet byggeaffald til sortering
Blandet byggeaffald til sortering kan i praksis være en fraktion, der opstår i forbindelse med nedrivning/renovering. Den affaldsproducerende virksomhed kan lade usorteret bygge- og anlægsaffald, som er egnet til materialenyttiggørelse, sortere på et sorteringsanlæg, der er registreret i Affaldsregistret, (jf. ’Bekendtgørelse om affaldsregistret og om godkendelse som indsamlingsvirksomhed’, som indsamlingsvirksomhed med forbehandlingsanlæg). Anlægget kan godt være beliggende i en anden kommune. Den kommune, hvor affaldet skal anmeldes vil foretage en vurdering af, om der reelt er tale om affald egnet til materialenyttiggørelse. Hvis det usorterede affald indeholder materialer, der ikke vurderes egnede til nyttiggørelse, vil anmeldekommunen foretage en konkret vurdering af, om der skal foretages en yderligere kildesortering lokalt, inden affaldet bortskaffes til et anlæg for at blive materialenyttiggjort.