Du er her: Forside / Aktuelt / Nyheder 2022 / Hvordan måler vi genbrug og brug af knappe ressourcer i byggeriet?

Hvordan måler vi genbrug og brug af knappe ressourcer i byggeriet?

Hvordan måler vi genbrug og brug af knappe ressourcer i byggeriet?

På konferencen Hvordan måler vi brug og genbrug af ressourcer, der var arrangeret i samarbejde med BLOXHUB, diskuterede 135 deltagere fra byggebranchen, hvordan vi kan sætte mere ambitiøse mål – ikke bare for CO2, men for cirkulært byggeri i det hele taget.

Lad os brede tunnelsynet ud
På konferencen Hvordan måler vi brug og genbrug af ressourcer, der var arrangeret i samarbejde med BLOXHUB, diskuterede 135 deltagere fra byggebranchen, hvordan vi kan sætte mere ambitiøse mål – ikke bare for CO2, men for cirkulært byggeri i det hele taget.

Lige nu har vi en form for tunnelsyn, når det kommer til at måle bæredygtighed. Vi fokuserer på at reducere CO2, selvom vi også på andre områder langt har overskredet planetens grænser. Sådan lød det fra Morten Ryberg, bæredygtighedsspecialist i SWECO, på konferencen Hvordan måler vi brug og genbrug af ressourcer, der blev afholdt tirsdag den 29. november i et samarbejde mellem VCØB Community og BLOXHUB.

I dag forbruger vi 4,2 jordkloder
Hvis alle levede og forbrugte af jordens ressourcer, som vi gør i Danmark, ville vi have brug for 4,2 jordkloder til at dække vores forbrug. Og byggebranchen er en af de store syndere. Branchen tegner sig for 35 procent af alt det affald, der produceres, og 30 procent af det samlede CO2-aftryk er knyttet til byggeri. Vi skal derfor gøre noget nyt, nu. Men hvad og hvordan? Der ligger en vigtig opgave i sætte konkrete ambitiøse mål for byggeriet og sikre, at vi måler på det rigtige.

Morten Ryberg var en af dagens ni oplægsholdere, der hver gav deres bud på, hvor vi skal sætte mål for andet end CO2. De gav også eksempler på, hvordan de i dag arbejder med – eller hvad de mangler for at komme til at arbejde med at sætte strategiske mål for at reducere deres ressourceforbrug.

Ansvarlige mål og miljømål i EU’s taksonomi
Dewi Dylander, chef for bæredygtige investeringer i PKA, indledte med at fortælle om, hvordan pensionskassen arbejder med at sætte ansvarlige mål. Hun blev fulgt op af chef for bæredygtighed i EY, Carina Ohm, der tog konferencens 135 deltagere igennem de væsentligste indsigter i EU’s taksonomi. Hun gjorde det klart, hvordan man skal forberede sig på at dokumentere, at man lever op til reguleringens tre elementer: at leve op til mindst et af de seks miljømål, ikke at gøre væsentlig skade (do no significant harm) på de andre miljømål og at leve op til sociale minimumsgarantier. Selv om ikke alle virksomheder er forpligtede til at rapportere på taksonomiens elementer, kommer taksonomien til at påvirke de fleste virksomheder i byggebranchen, fordi underleverandører eller samarbejdspartnere til de forpligtede virksomheder skal bidrage med tal og viden til rapporteringen. Så man kan lige så godt komme i gang, lød det fra Carina Ohm.

På vej med DGNB Planet
På de to dialogsessioner dykkede vi ned i, hvad eksisterende målemetoder som LCA og DGNB kan tilbyde i forhold til at måle ressourceforbrug – og hvordan taksonomien spiller sammen med DGNB. Direktør i Green Building Council, Mette Qvist, lod forstå, at man i DGNB barsler med et nyt pointsystem, DGNB Planet, der i højere grad end den eksisterende DGNB-certificering imødekommer behovet for at dokumentere ressourcebesparende tiltag fx i renovering og transformation af bygninger.

Doughnutmodellen i praksis
Endelig fik vi eksempler på, hvordan EFFEKT arkitekter og Home.earth arbejder med at bygge ud fra de planetære grænser og doughnutmodellen, det vil sige at udvikle byggerier, der ikke overtrækker på jordens ressourcer, men bidrager til dem.

Sinus Lynge fra EFFEKT arkitekter fortalte blandt andet om projektet Living Places, hvis boliger udleder mindre end 4 CO2-ækvivalenter/m2/år, hvor et almindeligt typehus udleder ca. 12 CO2-ækvivalenter/m2/år. Reduktionen er sket ved at optimere på hver enkelt komponent og i høj grad bruge træ, biogene materialer og tænke i solenergi.

Endelig er EFFEKT involveret i udarbejdelsen af reduction roadmaps, der viser hvor meget, byggeriet skal reducere udledninger for at komme indenfor de planetære grænser, og hvor hurtigt vi skal reducere for at overholde Paris-aftalen.

”En reduktion til 40 cigaretter om dagen er heller ikke sundt”
Vi er altså i gang. Men tid er en faktor, og selv om vi reducerer, går det ikke hurtigt nok. Som Morten Ryberg formulerede det – hvis man går fra at ryge 60 cigaretter om dagen og kommer ned på 40, er det jo stadig ikke sundt. Vi bliver nødt til at forholde os til ikke bare relativ bæredygtighed, men absolut bæredygtighed, hvis vi ikke skal køre planeten ud over kanten.

Video

Se konferencen

Kunne du ikke deltage i konferencen? Se den hele her.