Du er her: Forside / Nedrivning / Hvad er byggeaffald? / Problematiske stoffer
Hvad er kulbrinter?
Kulbrinter er organiske stoffer, der grundlæggende består af kulstof og brint. Det er en meget stor og divers gruppe af stoffer. Alt efter stoffernes molekylestørrelse og opbygning har de forskellige egenskaber, både når det kommer til mobilitet, persistens og toxicitet.
Når vi måler for indhold af kulbrinter, gør vi det typisk fordelt til 4 kulbrintefraktioner (C6-C10; C11-C15; C16-C20; C21-C35). Nogle af kulbrinterne måler vi også særskilt på, dette er fx PCB (der indeholder 12 kulstofatomer) og PAH'er, men stofferne er altså også en del af stofgruppen kulbrinter.
Hvor er kulbrinter typisk anvendt i byggematerialer?
Kulbrinter anvendes i form af olie og tjære i produktion af asfalt, ligesom det kan have været anvendt som formstøbningsmiddel i betonproduktionen.
Desuden har kulbrinter også været anvendt i membraner og overfladebehandlinger under gulve, på trækonstruktioner i tagrum og på dele af konstruktioner, der er placeret under jordoverfladen (fugtsikring).
Som skrevet er PAH’er og PCB også en del af kulbrintefraktionen, og derfor vil man også se høje koncentrationer af total kulbrinter de steder, hvor man har høje koncentrationer af PAHer og PCB (fx i bløde fuger og i malinger). Ofte vil det i de tilfælde være PAH’er og PCB, man analyserer for, og de parametre, der er styrende for den videre håndtering og bortskaffelse af affaldet.
Desuden kan kulbrinter være at finde i materialer som ekstern forurening f.eks. ved spild af olie på gulve i værksteder mm. Spild af olie på gulve vil ofte trænge ned i gulvkonstruktionen og kræver typisk afgrænsning både vertikalt og horisontalt.
Hvorfor er kulbrinter problematiske?
Kulbrinter er en stor stofgruppe, som har varierende sundhedsmæssige risici. Der findes meget begrænset viden om den sundhedsskadelig virkning af de fleste kulbrinter, og derfor tager den tilgængelige viden om stofgruppen udgangspunkt i oplysninger om de enkelte forbindelser, der er blevet undersøgt. Nogle kulbrinter kan være toksiske over for både mennesker og andre organismer i både akut eller kronisk form.
Nogle kulbrinter er meget mobile og spredes i miljøet, ligesom de kan afdampe til indeklimaet.
Du kan fx læse mere om PCB og PAH’er under disse stoffer i Leksikonet om problematiske stoffer.
Håndtering af affald og materialer med indhold af kulbrinter
Klassificering af affald med kulbrinter sker oftest ud fra anvendelse af jordkvalitetskriterierne. Kommunen, hvor affaldet er genereret, skal anvise affaldet til godkendt modtager. Hvem, der kan modtage affaldet, afhænger både af koncentrationen af kulbrinter og af typen af affald.
Hvis kulbrinterne findes i asfalt, så kan asfalten genanvendes i produktion af ny asfalt, eller den kan nedknuses og bruges som erstatning for sand, grus og sten i vejbygning. Beton genanvendes også typisk i nedknust form som vejfyld. Der er risiko for, at kulbrinter indeholdt i disse materialer kan udvaskes og nedsive til grundvandet, når de anvendes som vejfyld. Nogle modelberegninger for asfalt har vist, at risikoen for uacceptabel udvaskning af miljøfarlige stoffer fra knust asfalt er lille, og undersøgelser af udvaskning fra beton viser også lave koncentrationer af kulbrinter og PAHer.
