Du er her: Forside / Cirkulært byggeri / Til producenter

Til producenter

Hvilke byggevarer der vælges til et byggeri, er med til at afgøre, om byggeriet bliver cirkulært.

Byggematerialer i nye bygninger udgør en stor del af bygningens klimapåvirkning, mens driftsenergien i dag kun udgør en mindre del, når man ser på hele bygningens livscyklus. Materialerne påvirker altså muligheden for ressourcebesparelser og at reducere klimapåvirkningen.  

Når man som producent ønsker at levere cirkulære byggematerialer, kræver det skarpt fokus på miljøaspekter ved råmaterialevalg og produktion, måden at indbygge materialerne på, og hvordan de håndteres efter brugsfasens ophør. 

Et cirkulært materiale skal:   

Det er også vigtigt at fokusere på

  • Hvordan byggevaren påvirker indeklimaet
  • Hvordan byggevaren påvirker arbejdsmiljøet på byggepladsen
  • Hvordan de bæredygtige egenskaber kan dokumenteres ved hjælp af mærkning og certificering af byggevaren

Tiltag fra producenter inden for cirkulær økonomi i byggeriet spænder vidt fx: 

  • Takeback-ordninger, hvor en producent tager sine egne produkter retur for at bearbejde dem og sælge dem som de samme produkter – eller ligeledes tager andres produkter tilbage for at bearbejde dem  
  • Producenter, der bearbejder materialer til andre anvendelser, fx konstruktionstræ til vægpaneler 
  • Virksomheder, der distribuerer byggevarer ved direkte genbrug
  • Producenter, der fx producerer elementer efter princippet ”design for adskillelse”