Bygherrens pligter
Bygherren defineres som den juridiske person, for hvis regning og risiko byggeriet (eller anlægget) opføres. Det er også bygherren, som hermed træffer bygherrebeslutningerne i byggeprocessen (kilde: Ressourceområdeanalyse Bygge/Bolig, Erhvervsfremmestyrelsen, 2000). Desuden dækker ”bygherre” også over personer, som har fuldmagt til at træffe beslutninger på vegne af bygherre, fx boligselskaber, driftsorganisationer og beboerrepræsentanter.
Bygherrer har en række pligter relateret til miljø og genanvendelse, før byggeprojektet går i gang:
Ansvaret til at undersøge bygge- og anlægsaffald samt ansvaret til at anmelde bygge- og anlægsaffald til kommunen påhviler altid bygherren. Selvom bygherren typisk indgår aftaler med rådgivere og entreprenører om udførelsen af eller hjælp ved udførelsen af disse opgaver, vil det altid være bygherren, som har ansvaret for, at det bliver gjort korrekt.
Bygherren har også pligter og ansvar relateret til arbejdsmiljø og sikkerhed og oplysningspligt om miljø- og sundhedsskadelige stoffer iht. AB18 og ABT18.
Kan bygherre overdrage ansvar som affaldsproducent?
Den oprindelige affaldsproducent er den fysiske eller juridiske person, som er indehaver af de materialer, der bliver til affald, på det tidspunkt hvor de bliver til affald. Som regler er bygherren affaldsproducent. Affaldsproducenten har ansvaret for, at bygge- og anlægsaffaldet ved nedrivning håndteres (sorteres, opbevares, nyttiggøres og bortskaffes) på lovlig vis.
Efter aftale kan en håndværker eller entreprenør overtage ansvaret for materialerne, inden de bliver til affald. I så fald er håndværkeren eller entreprenøren at betragte som affaldsproducent. Dette betyder, at affaldsproducentens forpligtelser i disse tilfælde påhviler håndværkeren eller entreprenøren, og affaldet vil herefter blive til erhvervsaffald, uanset om affaldet stammer fra en privat bolig.
Eksempel: Hvis en privat husejer indgår en aftale med en tømrer alene om, at han skal forestå nedrivningen af eksempelvis en carport, vil affaldet som udgangspunkt anses som den private husejers affald – og dermed være husholdningsaffald. Hvis den private husejer derimod som led i entreprisen aftaler, at tømreren overtager ejendomsretten til carporten, inden den bliver til affald, vil affaldet fra carporten som udgangspunkt anses som tømrerens affald – og dermed være erhvervsaffald. Læs mere om regelsættene for de to typer affald.
Bygherrens pligt - screening og kortlægning
Forud for nedrivning og renovering af bygninger skal bygherren få lavet undersøgelser af, hvilke eventuelt miljø- og sundhedsskadelige stoffer, der evt. forekommer.
Få hjælp i VCØBs tjeklister:
Farligt affald og PCB-holdigt affald skal identificeres og udsorteres, og sundhedsskadelige stoffer skal identificeres, så de kan håndteres korrekt uden risiko for de personer, som skal arbejde med materialerne. Det sker ved hjælp af en indledende screening og evt. en efterfølgende kortlægning af byggematerialerne, før nedrivningen starter (læs mere om screening og kortlægning).
Reglerne følger af Affaldsbekendtgørelsen, Restproduktbekendtgørelsen og Arbejdstilsynets regler. Læs om vigtigste love og regler.
Der findes imidlertid ingen klare anvisninger for, præcis hvordan arbejdet med screening og kortlægning skal gennemføres udover de opstillede krav i Affaldsbekendtgørelsens kapitel 11 samt tilhørende bilag 7, og der er heller ikke nogen begrænsninger i, hvem der kan foretage screeningen og kortlægningen.
DAKOFAs (Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer) har i en årrække arbejdet på at opstille anbefalede retningslinjer for, hvordan arbejdet med screening og kortlægning gennemføres mest hensigtsmæssigt. Læs mere.
Find liste over de mest almindelige miljø- og sundhedsskadelige stoffer i byggeaffaldet.
Bygherrens pligt – anmeldelse af byggeaffald
Som bygherre skal du huske at anmelde dit bygge- og anlægsaffald 2 uger før, du skal påbegynde din renovering eller nedrivning.
Få mere information om anmeldelse af affald, og en guide til, hvordan man anmelder det.
Er du i tvivl om, hvad der gælder i den kommune, dit projekt foregår i, kan du her finde en oversigt over landets kommuner med mulighed for at downloade deres regulativer.
Affaldsproducentens pligter (forskel i regler for private og professionelle)
En væsentlig forskel i reglerne for de private affaldsproducenter (husholdninger) og de professionelle affaldsproducenter (erhvervsvirksomheder) er regler for affaldshåndtering.
For de private gælder de kommunale regulativer for husholdningsaffald. Private boligejere kan læse mere om deres ansvar i guiden til boligejere: "Sådan skal du gøre, når du har byggeaffald".
For de professionelle affaldsproducenter er det de kommunale regulativer for erhvervsaffald og kravene i affaldsbekendtgørelsens kap. 9, der gælder. Affaldsproducendende virksomheder skal:
Det er på den baggrund afgørende, at der indgås klare aftaler om, hvem der ejer materialerne, før de bliver til affald, og dermed afgøre hvem der er affaldsproducent.
Bygherrens pligt - arbejdsmiljø og sikkerhed
Bygherrer har desuden pligter og ansvar relateret til arbejdsmiljø og sikkerhed. Det skyldes, at en typisk byggesag indebærer en række påvirkninger af arbejdsmiljø og sundhed under udførelsen.
Forskellige parter som Bygherreforeningen og BFA (Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg) stiller nyttige vejledninger til rådighed omkring bygherrens rolle og opgaver i forhold til arbejdsmiljø i byggeprojekter. Gå til samlet oversigt over det centrale indhold af disse forskellige vejledninger.
Af alle vejledninger fremgår, at du som bygherre har en række forpligtelser i forhold til at koordinere sikkerhedsarbejdet og oplyse om de særlige risici, der knytter sig til projektet. Herunder fremhæves de sundhedsmæssige risici ved at arbejde med ældre bygninger, der kan indeholde asbest, PCB, bly og andre miljø- og sundhedsskadelige stoffer.
Bygherrens oplysningspligt - AB18 og ABT18
Der er ofte usikkerhed om, hvilken grad af oplysningspligt, en bygherre har om miljø- og sundhedsskadelige stoffer.
AB18 (Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomheder) og ABT18 (Almindelige betingelser for totalentreprise) angiver imidlertid samstemmende:
Hindringer § 26 stk. 3.: Udbudsmaterialet skal indeholde oplysninger om foretagne undersøgelser vedrørende grundvands- og jordbundsforhold, forurening, ledninger, kabler, farlige stoffer og materialer samt andre hindringer. I det omfang, udbudsmaterialet ikke indeholder fyldestgørende oplysninger om hindringerne, skal foranstaltningerne herimod og ulemperne herved betales som ekstraarbejder.
I tvister omkring omkostninger til at dække udgifter til korrekt håndtering af miljø- og sundhedsskadelige stoffer er det som regel denne formulering i AB18/ABT18, der henvises til.
Som det fremgår, er entreprenøren berettiget til ekstrabetaling, hvis bygherren ikke har oplyst tilstrækkeligt grundlag for entreprenørens prissætning i udbudsmaterialet. Dette kan eksempelvis være relevant i bygninger, hvor der forekommer PCB. Her kan utilstrækkelig kortlægning af forureningen (fx manglende oplysninger om placering, omfang og koncentrationer) give behov for flere analyser og undersøgelser, efter entreprenørens arbejde er gået i gang – ofte med øgede omkostninger og forsinkelser som resultat.
AB-Forbruger - Almindelige betingelser for aftaler om byggearbejder for forbrugere
AB-Forbruger er en aftalevariant, som private (typisk boligejere) ofte anvender, når de indgår aftale med en entreprenør. I AB-Forbruger findes en række af de samme krav som i AB 18 (Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed). Her står der i § 20 om ”Oplysninger om særlige forhold på ejendommen” om forhold vedrørende forureninger, herunder bygningsforureninger.
stk. 1 Inden arbejdets påbegyndelse kan entreprenøren henvende sig til forbrugeren og anmode om konkrete oplysninger om særlige forhold på ejendommen, f.eks. servitutter, forsyningsledninger, byggelinier og om foretagne undersøgelser vedrørende grundvands- og jordbundsforhold, forurening eller andre hindringer. Ved totalentreprise skal entreprenøren afklare de pågældende forhold og forbrugeren skal medvirke hertil.
Stk. 2. I det omfang der viser sig hindringer, som forbrugeren burde kende til, men ikke har oplyst entreprenøren om på dennes forespørgsel, jf. stk. 1, skal udgifterne herved betales af forbrugeren som ekstraarbejder.
Stk. 3. I det omfang der viser sig hindringer, som ingen af parterne kendte eller burde kende til, skal udgifterne herved betales af forbrugeren som ekstraarbejder.
Dette betyder i praksis, at det ved totalentrepriser (typisk en nedrivning) er entreprenøren, der foretager de fornødne undersøgelser af hvad der kan forekomme af relevante forureninger, herunder bygningsforureninger.
AB-reglerne ændrer imidlertid ikke ved, at det er bygherre har det formelle ansvar for screening og kortlægning og som skal foretage anmeldelsen af affaldet. AB-reglerne angiver alene hvem der i praksis løser opgaven og hvorledes betalingen for arbejdet skal fordeles.
Særlige krav til kommunale og andre offentlige bygherrer
Der findes områder, hvor der gælder særlige krav til kommunale og andre offentlige bygherrer: