Manglende kendskab oversættes til øget risiko

Hvad er det vigtigste, byggebranchen kan gøre, for at videreudvikle CØ i 2022? 
Vi har brug for en opstramning af terminologien. Et begreb som bæredygtighed er blevet voldsomt udvandet i dag, så stort set alt kan kaldes bæredygtigt. Desværre med en del ”green washing” til følge. Det samme skulle nødig ske for cirkulært byggeri. Branchen har derfor brug for præcise definitioner, fx at cirkulær økonomi vil sige, at fx 50% af et givent byggeri skal bestå af genbrug eller genanvendelse, hvilket EU’s taksonomi lægger op til. Jeg glæder mig personligt til præcise definitioner, som vi kan læne os op ad, når vi udvikler projekter. 

Derudover er det utrolig vigtigt med fælles databaser over brugte materialer. Som alle branchens aktører kan benytte. En slags Blå Avis, hvor man kan lægge bestilling ind på de brugte materialer, man har brug for, og som kan fungere som alternativ til byggemarkeder.  

Hvordan får vi flere til at arbejde mere med CØ? 
Krav i form af lovgivning er nødvendigt for virkelig at få branchen til at rykke sig. De fleste bygherrer og samarbejdspartnere, vi taler med, har ønsker om at arbejde cirkulært, men samtidig et meget stort fokus på risiko. Risiko for at bruge mere tid på nye arbejdsgange og risiko for at benytte materialer, vi ikke plejer at bygge med. Vi får for sjældent mulighed for at afdække, hvor stor den faktiske risiko er, før prisen allerede er røget i vejret i et forsøg på at håndtere usikkerheden. Hvis lovgivningen definerede, at en vis procentdel af et byggeri fx skulle være med genbrug eller genanvendelse, så var det jo ikke en bane, man kunne vælge til eller fra.  

Branchen er fanget i den måde, vi plejer at bygge på, og de materialer, vi plejer at bygge med. Vi kan se det med de biobaserede materialer, som fx træ, som vi på HLA har arbejdet en del med. Entreprenøren kan være ude af træning i træbyggeri, fordi vi i  alt for lang tid ikke har bygget i træ. Ligesom der kan være fokus på udfordringer med fugt, råd etc.. Alt sammen udfordringer, vi i dag har løsninger på. Men det er svært at ændre retning med mindre, der stilles klare og ufravigelige krav til branchen. Pris spiller selvfølgelig en enorm rolle, når vi bygger, da der er tale om store investeringer og noget som forhåbentlig skal stå i mange år. 

Hvad har I selv af planer for at udvikle CØ i 2022? 
Vi arbejder benhårdt med LCA for netop at få indsigt omkring materialevalg og deres konsekvens. Vi har i mange år arbejdet ud fra tilgangen ”design med viden”, hvor vi opsætter mål for byggeriet tidligt, der kan drive byggedesign og koncept, og som kan dokumenteres efterfølgende. Pt. arbejder vi så med at få ressourcer og cirkularitet ind i vores dokumentation på linje med CO2-aftryk. Det er endnu et ’lag’ af viden, som er nødvendig for at få vores projekter i en mere cirkulær retning.  

Vi har i mange år arbejdet med renoverings- og  transformationsprojekter, og ser i dag et voksende fokus på emnet. Især efterkrigstidens byggeri er interessant, fordi det er bygget i så store mængder, og meget står overfor at blive revet ned, hvis ikke vi finder måder at holde ressourcerne i kredsløbet. På Henning Larsen har vi derfor samlet  et dedikeret team, som specifikt ser på transformation af eksisterende byggeri som alternativ til nedrivning.  

Er der nogle aktører, du særligt gerne vil have i tale fra VCØB Community? 
Vi vil gerne tale med dem, der tør. Dem der ønsker at drive udviklingen og være med til at sætte en retning. Vi skal have opbygget de nødvendige kompetencer i branchen til at arbejde kvalificeret med transformation, med genbrug og genanvendelse. Det kræver kilometer i benene, så vi kan komme over det alt for store fokus på risiko. Dét interesserer os. Her vil vi gerne være med til at drive udviklingen.