Du er her: Forside / Aktuelt / Nyheder 2025 / Der blev talt lige ud af posen om byggeaffald til HÅNDVÆRK 2025!

Der blev talt lige ud af posen om byggeaffald til HÅNDVÆRK 2025!

Der blev talt lige ud af posen om byggeaffald til HÅNDVÆRK 2025!

Affald er et stort problem for byggeriet. Både når vi river ned, og når vi bygger nyt. Men hvad kan vi gøre ved det? Findes der gode løsninger? Og hvis de gør – hvorfor virker de ikke? Og kan vi gøre mere? Det var omdrejningspunktet for debatten 'Vi drukner i skrot - vi taler lige ud af posen', vi afholdt på HÅNDVÆRK 2025

I byggeriet gentager vi ofte de arbejdsmetoder, vi har anvendt de seneste ti år. Måske var det værd i stedet at hente inspiration fra de byggetraditioner, vi anvendte for 80 eller 100 år siden.

Det var et af de centrale temaer ved debatten ”Vi drukner i skrot!” på HÅNDVÆRK 2025, hvor både branchens fremtid og dens historiske erfaringer blev sat til diskussion.

Panelet diskuterede blandt andet spørgsmål som: Hvad står i vejen for at nedbringe byggeaffald i Danmark, og hvilke forandringer ønsker vi at se frem mod 2040? Diskussionen affødte flere interessante pointer.

Én af dem var, at vi bør udfordre den udbredte opfattelse af, at hurtige byggeprocesser altid er bedst. Når afslutningen af projekter prioriteres over god byggeskik og grundig planlægning, risikerer kvaliteten at lide under det.

Derudover blev det påpeget, at forestillingen om, at nye materialer nødvendigvis er bedre end traditionelle, ofte ikke holder stik. I mange tilfælde har ældre materialer og teknikker egenskaber, der bør bringes mere i spil.

Tak til paneldeltagerne Maria Preilev Hansen, Frederik Gade Lind, Anders Dam Lehmann og Sofie Frydkjær Witte for at dele deres indsigter.