Du er her: Forside / Cirkulært byggeri / Byggeproces og samarbejde / Byg til ombyggelighed
Det er i ide- og projekteringsfasen det besluttes, at byggeriet kan udføres til ombyggelighed – fx ved hjælp af relevant design- og overordnet materialevalg i forhold til ombyggelighed.
Men i udførelsesfasen spiller entreprenører og håndværkere en vigtig rolle, da ikke kun materialernes egenskaber, men også de anvendte byggeteknikker er afgørende for, om en bygning kan skilles ad igen for at kunne genbruge og genanvende mest muligt. Det vil altid være en god ide, at overveje disse teknikker, uanset om byggeriet har design for adskillelse som en målsætning eller ej.
Nogle af teknikkerne til at sikre ombyggelighed og mulighed for adskillelse er ret enkle og omfatter bl.a.:
Entreprenøren eller håndværkeren kan også bidrage til at muliggøre adskillelse ved at udarbejde beskrivelser til bygherren af, hvordan den konstruktion der bygges bedst muligt kan nedtages igen med anbefalinger om teknik, værktøj mv.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at materialer har forskellige levetider. Det er oftest materialet med den korteste levetid, som bestemmer den samlede levetid for hele den konstruktion, det indgår i. Når man bygger med adskillelse for øje, sørger man for, at det enkelte materiale kan udskiftes separat, og dermed er det muligt at øge den samlede levetid. Dette letter vedligeholdelsesarbejdet og sparer tid, penge og ressourcer, når konstruktioner og bygningsdele skal udskiftes.