Miljømærk dit produkt

Det stigende fokus på cirkulær økonomi og bæredygtighed i branchen betyder bl.a., at der ved materialevalg til byggeriet er fokus på cirkulære eller bæredygtige materialer, fx materialer, der kan give ekstra point i forhold til mærknings- og certificeringsordninger.  

At satse på miljømærkninger, certificeringer eller deklarationer af produkter kan med andre ord give en konkurrencefordel. Det styrker din position som producent generelt og i opgaver, hvor du skal dokumentere overholdelse af pointgivende krav i mærknings- eller certificeringsordninger. 

Brug det til produktudvikling 
Da certificeringer, mærkninger og deklarationer typisk stiller krav til dokumentation i forhold til fx produktionsproces, energi- og råstofforbrug, udledning af kemikalier m.v., kan du benytte en certificering eller deklaration til at opnå overblik over dit produkts klima- og miljøbelastning. Dette kan benyttes videre i optimeringen og den videre udvikling af dit produkt. 

Hvad skal jeg vælge?  
Det kan være vanskeligt at få overblik over eksisterende ordninger og beslutte, hvilke ordninger man børe have fokus på. Her er nogle relevante overvejelser: 

• Er der særlige lovgivningsmæssige krav, som mit produkt skal opfylde og som peger på en konkret certificeringsordning eller deklaration? 
• Er der særlige krav, som dine kunder stiller ift. mærkning og dokumentation? 
• Er der særlige egenskaber ved mit produkt, som jeg ønsker et fremhæve via en mærkning eller certificering, som fx lav påvirkning af indeklima? 
• Er der særlige ordninger for mit specifikke produkt, som fx FSC og PEFC, der er målrettet træbaserede produkter?  
• Er du producent af løsninger til de danske, europæiske eller endda internationale marked? 
• Er du interesseret i at opnå en kvalitativ vurdering af dit produkt i forhold til nogle kriterier eller krav? 
• Er du interesseret i at give en kvantitativ vurdering af dit produkt indenfor en række kategorier?    

Få overblik 
Der findes en række mærknings- og certificeringsordninger samt deklarationer, som dokumenterer forskellige byggematerialers egenskaber inden for miljø, sundhed og bæredygtighed. Bl.a. kan nævnes EPD Danmark, FSC, FSC Recycled, PEFC, Cradle2Cradle, Svanemærket, EU-Blomsten og Indeklimamærket, som er de mest udbredte.  

Hvilke materialer og ordninger man bør have fokus på, vil komme an på ønskerne og kravene til byggeriet. Fx kan man opnå ekstra point i nogle af bygningscertificeringsordningerne ved at anvende materialer, der er forsynet med en EPD (miljøvaredeklaration), er PEFC/FSC-certificerede eller Cradle to Cradle-certificerede.  

I en publikation fra Teknologisk Institut får du overblik over de mest  udbredte miljøvurderingsordninger i den danske byggebranche, deres fokus og hvilken merværdi de kan have for dig. 

Fokus på cirkulær økonomi 
Det kan være vanskeligt at navigere i de forskellige mærknings- og certificeringsordninger og deres krav og kriterier. Du kan overblik over, hvilke elementer af cirkulære økonomi der indgår i kravene og kriterierne i de forskellige ordninger i denne guide fra VCØB.

Miljøvaredeklarationer vinder frem 
Miljøvaredeklarationer – EPD´er – er en deklaration af en byggevares miljømæssige egenskaber og benyttes til et give en kvantitativ vurdering af dit produkts miljøbelastning. I flere af de gængse bygningscertificeringer giver EPD fordele, da det giver ekstra point at anvende byggevarer med et EPD.  

Den frivillige bæredygtighedsklasse 
Udover de frivillige certificeringsordninger har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (nu Bolig- og Planstyrelsen) i maj 2020 introduceret en frivillige bæredygtighedsklasse Klassen er p.t. i en 2-årig test fase. Der bliver indført bæredygtighedskrav i bygningsreglementet fra 2023, herunder krav om LCA (livscyklusvurderinger) for nybyggeri inkl. grænseværdier for bygningers CO2-udledninger.  

Beregningen af bygningers CO2-udledning sker på baggrund af materialernes klimapåvirkning, som skal beregnes ved brug af miljødata, der som minimum skal være gyldige, udført efter EN 15804 og verificeret af tredjepart. Her er det en klar fordel, at man som producent har fået udarbejdet en EPD for sit produkt, da det vil kunne opfylde minimumskravet. 

Materiale- og bygningspas 
I byggebranchen arbejdes der på at implementere materiale- og bygningspas som nye værktøjer til dokumentation ved nye byggeprojekter. En analyse, som er gennemført af DTU for Bolig- og Planstyrelsen i 2020, peger på modeller for bygnings- og materialepas, som vurderes at være praktisk anvendelige i Danmark. Analysen danner grundlag for, at branchen kan arbejde videre med indførelsen af en ordning for et bygnings- og materialepas. 

Med materialepas menes en deklaration af data om et byggemateriale. Samler man materialepas for de byggematerialer, der indgår i en bygning, vil det tilsammen udgøre et bygningspas.

Et materialepas kan indeholde informationer om materialets indhold og egenskaber, som fx indhold af kemiske stoffer, tekniske egenskaber, oplysninger om cirkularitet. I udgangspunktet skal passet anvendes for nye materialer og udarbejdes af materialeproducenten. Med andre ord vil det være et værktøj, som fremadrettet kan understøtte sporbarheden af byggematerialer.  

Særlig fokus på indeklima 
Er du interesseret i ordninger med relevans for indeklima, kan du skabe dig et overblik i publikationen ”Indeklimadokumentation af byggematerialer og bygninger – en guide til mærknings- og certificeringsordninger for klima og sundhed”.

Oversigten over mærker og certificeringsordninger findes også som en plakat. Ordningerne bliver kategoriseret efter, om de opererer på produkt- eller bygningsniveau, og på plakaten vises, om indeklima er det primære fokus for ordningen eller kun en mindre del af vurderingsgrundlaget.