Du er her: Forside / Community / Medlemmer / Enemærke og Petersen

Enemærke og Petersen
Medlem

Enemærke og Petersen

Upcycling af brugte byggematerialer, emissionsfri byggepladser, anvendelse af mere træ og DGNB i renoveringsprojekter er blandt Enemærke og Petersens indsatsområder for mere bæredygtigt byggeri.

Enemærke & Petersen er blandt Danmarks største entreprenørvirksomheder med speciale i renovering og byggeri af almene boligbyggerier. Virksomheden udfører også renovering og byggeri af skoler og institutioner samt nybyggeri af boliger og erhverv.

Enemærke & Petersen har i de sidste 10 år udført nogle af Danmarks største renoveringer i almene boligområder, f.eks. Stadionkvarteret i Glostrup, Lundevænget i København Ø og Rosenhøj i Aarhus. Erfaringerne har givet virksomheden en social profil med fokus på beboerdialog. Beskæftigelse af beboere i udsatte boligområder, som f.eks. Rosenhøj og Langkærparken i Aarhus, har været en stor succes. Vi arbejder intenst med at kunne bygge mere bæredygtigt – herunder med upcycling af brugte byggematerialer, emissionsfri byggepladser og anvendelse af mere træ. Vi deltager derudover i en lang række udviklingsprojekter med bæredygtighedsfokus og har to erhvervs-PhD’er tilknyttet som forskere i bæredygtigt byggeri. I 2021 styrkede E&P sine DGNB-kompetencer og har i særlig grad arbejdet med DGNB i renoveringsprojekter.

I E&P har vi et stort fokus på genbrug og genanvendelse af byggematerialer. Det er sket gennem ressourcekortlægning, styrkede samarbejder med andre aktører og deltagelse i branchearbejde med fokus på at løse udfordringer, som hver aktør ikke kan klare alene. De gode relationer med affaldstransportører og modtagere, nedrivere, materialeleverandører, Næste Aps og andre har betydet, at vi har delt mange gode erfaringer, både internt og i branchen. Et godt eksempel er Næste skure og sekundære bygninger af genbrugsmaterialer, som E&P har været med til at udvikle og stadig producerer. E&P’s engagement og involvering er drevet af et ønske om at udvikle markedet for genbrugsmaterialer, hvor nedrevne byggematerialer fra egne sager genbruges og genanvendes i stedet for at blive forbrændt eller deponeret.

 

 

Anders Sørensen

Anders Sørensen

Bæredygtighedschef
Enemærke & Petersen