I Komproment har vi den holdning, at nutidens materiale er fremtidens materialebank og det er tanken bag alle vores designs og udvikling. Igennem 23 år har vi specialiseret os i at levere klimaskærme til det nordiske marked. Vi ser det som vores fornemmeste opgave at levere god og bæredygtig rådgivning på løsninger til de lette facader i byggeriet.
Vi tilbyder innovative løsninger og designkoncepter baseret på design for adskillelse, fordi vi derigennem kan minimere og forbruge ressourcerne med fornuft. Vores facade-koncepter er fulde systemløsninger, der gør det lettere at beregne facadens miljøpåvirkning.
Vi arbejder hele tiden på at forbedre vores dokumentation i form af at kunne tilbyde produktspecifikke EPD’er på vores løsninger. Vi arbejder ligeledes med materialepas i en praktisk løsning, hvor vi synliggør hvad systemerne er opbygget af, så de efter endt levetid kan skilles ad i rene fraktioner.
Vi ønsker igennem vores facadekoncepter at være med til at inspirere byggeriet og skabe smukke bygninger med lang levetid til gavn for alle.
Adm. Direktør
Komproment