En bygnings fremtid, afgøres allerede i projekterings– og designfasen. Her formes rammerne for, hvilket socialt-, økonomisk-, og miljømæssigt fodaftryk der efterlades, i løbet af bygningens levetid.
I kampen for at reducere det globale klimaaftryk, skal nye og anderledes metoder tages i brug. Det er blevet en nødvendighed at prioritere bæredygtighed på den kommunale dagsorden, men også at afsætte tid og ressourcer, til implementeringen af bæredygtige tiltag, herunder cirkulær økonomi i byggeriet.
Med udgangspunkt i både kort- og langsigtede mål går Lyngby-Taarbæk foran, mod en mere bæredygtig kommune. Ved at tænke cirkulær økonomi ind i bygge- eller anlægsprojektet fra begyndelsen, kan bygningsværdien øges og miljøbelastningen mindskes.
På denne måde, bidrager Lyngby-Taarbæk Kommune også til at indfri FN's verdensmål, og sætter kommunens retning for bæredygtigt byggeri i kommende projekter. For bæredygtighed handler ikke kun om CO2-besparelser. Det handler også om, at sikre fremtidige generationers muligheder.
På længere sigt, er det bl.a. kommunens vision at styrke den cirkulære økonomi i nybyggeri og renoveringer, ved at genanvende og genbruge byggematerialer fra tidligere nedrivnings-projekter.
Projektleder - Bæredygtigt Byggeri