Du er her: Forside / Community / Medlemmer / MT Højgaard Danmark A/S

MT Højgaard Danmark A/S

MT Højgaard Danmark A/S

MT Højgaard Danmark er en af Nordens største entreprenører. Grundstenene i vores forretning er samarbejde og godt håndværk. Det gælder også inden for bæredygtighed og cirkulær økonomi, hvor vi har fokus på helhedsorienterede løsninger i både design og udførelse.

I MT Højgaard Danmark løser vi mange forskellige typer af opgaver, men vi er særligt kendt for vores store og komplekse bygningsværker og infrastrukturprojekter. Gennem en målrettet og holistisk tilgang til bæredygtighed arbejder vi for at skabe bygbare løsninger, som påvirker miljøet mindst muligt, har de laveste levetidspåvirkninger og giver brugerne de bedste betingelser for at trives. Vi vil, at vores løsninger og projekter skal være målbart til gavn for miljø, samfund, bygherre og entreprenør. 

Derfor arbejder vi med livscyklusvurderinger på en lang række af vores projekter og har fokus på at nedbringe vores bygningers miljømæssige fodaftryk ved at anvende alternative materialer med lavere klimaaftryk, øge genbrug og genanvendelse, og ved at minimere materialeforbruget. Cirkulær økonomi er en stor del af løsningen, og vi har i samarbejde med Gladsaxe Kommune oprettet en materialedatabase for byggeriet, hvor virksomheder kan udveksle byggematerialer til genbrug og dermed undgå byggespild (bygcirkulært.dk).  Vi har for nylig afsluttet et erhvers-PhD forløb, som havde fokus på implementering af cirkulær økonomi i design af bygninger og har netop igangsat en ny erhvers-PhD med fokus på ressourceforbrug på byggeplads, som kan bygge videre på det tidligere arbejde. 

Aktiviteterne på byggepladsen kræver nemlig også meget energi og mange ressourcer. På vores byggeplads installerer vi de nødvendige energi- og vandmålere, så vi kan overvåge og dokumentere vores forbrug, og vi arbejder med at nedsætte byggepladsens miljøbelastning, bl.a. ifm. den Frivillige Bæredygtighedsklasse. 

Aleksander Probst Otovic

Aleksander Probst Otovic

Bæredygtighedschef