Du er her: Forside / Community / Medlemmer / PensionDanmark Ejendomme

PensionDanmark Ejendomme
Medlem

PensionDanmark Ejendomme

PensionDanmark vil hæve branchens standarder og inspirere andre aktører til nye løsninger.

For PensionDanmark er fokus på bæredygtighed en grundsten i ejendoms- og byudvikling, og vi vil bidrage med konkrete løsninger til at bygge inden for de planetære grænser.

PensionDanmark Ejendomme er en ambitiøs bygherre, der siden 2012 har udviklet ejendomme og byområder med fokus på bæredygtige tiltag. Det er en kontinuerlig proces, som begyndte med krav om DGNB-certificering og siden har udviklet sig til projekter med træbyggeri, fokus på cirkulær økonomi, klimaneutralt byggeri og biodiversitet. Vi ser det som en rejse fra relativ til absolut bæredygtighed.

Et eksempel på vores arbejde er vores erhvervs- og boligplatform. Her har vi udviklet en række programmer for vores byggeri. Især vores byprogram, program for bære - dygtige tiltag og vores biodiversitetsstrategi, er udviklet til, at vi som investor og grundejer kan stille målbare, mærkbare og konkrete krav for bæredygtige løsninger. Vi er også med til at udpege særlige fokusområder for de enkelte projekter ved at deltage aktivt i designprocessen. Disse fokusområder skal hæve branchens standarder og inspirere andre aktører i branchen.

Et af vores fokusområder er Trælasten i Aarhus, et byområde med fokus på bæredygtige tiltag. Trælasten er som byområde præcertificeret til DGNB Platin, og her arbejder vi sammen med totalentreprenøren Nordstern om genbrug og genanvendelse.

 

Mia Manghezi

Mia Manghezi

Projektudviklingsdirektør
PensionDanmark