Du er her: Forside / Community / Medlemmer / Roskilde Kommune

Roskilde Kommune
Medlem

Roskilde Kommune

Roskilde kommune arbejder med udvikling af cirkulære udbudskrav og temaer som ansvar og risiko i direkte dialog med offentlige og private partnerskaber.

I takt med, der stilles nye krav til bæredygtighed og bedre ressourceudnyttelse i byggeriet, er der behov for mere viden og øget engagement hos kommunale bygherrer. Roskilde Kommune har valgt at prioritere bæredygtigt byggeri gennem deltagelse i udviklingsprojekter og formuleringen af en ejendomsstrategi, der definerer bæredygtige indsatsområder.

Et af de tre centrale indsatsområder for bæredygtigt byggeri er cirkulær økonomi. Cirkulært byggeri er ikke blot et tal eller et enkelt krav, der kan stilles i det bæredygtige udbud, det er en gennemgribende omstilling af en branche, der er drevet af behov for veldefinerede risikoprofiler og forsyningssikkerhed. Cirkulært byggeri kræver et paradigmeskifte, der stiller krav til, at man som offentlig bygherre tænker utraditionelt og er villig til at behandle emner som ansvar og risiko på en mere nuanceret måde end man traditionelt gør.

I Roskilde Kommune arbejder vi eksplicit med udvikling af cirkulære udbudskrav i en direkte dialog med offentlige og private partnerskaber. Baggrunden for de cirkulære udbudskrav er i høj grad et engagement i kommunen til at gennemføre større og mindre forsøgsbyggerier, samt at deltage i udviklingsprojekter, både lokalt og internationalt. For at sikre fremtidig udvikling indenfor det cirkulære byggeri er vi meget afhængige af videndeling og en bred markedsdialog. Det er vores primære ønske og håb ved deltagelse i faglige netværk som VCØB Community. 

Klaus Kellermann

Klaus Kellermann

Arkitekt - Bygherrerådgiver
Roskilde Kommune