Du er her: Forside / Community / Medlemmer / STARK

STARK
Medlem

STARK

STARK hjælper vores kunder, professionelle håndværkere og entreprenører med at genbruge og genanvende flest mulige byggematerialer.

Som Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer med forretninger i hele Danmark og på Grønland kan STARK gøre en forskel ved at støtte op om og fremme cirkulært byggeri. Det skaber et grønnere byggeri, giver point i DGNB-certificerede byggerier og kan være en konkurrencefordel for vores kunder.

Genbrug af byggepladstræ
Gennem projektet GENTRÆ indsamler STARK midlertidigt byggepladstræ, f.eks. køreplader og afdækning, renser det og sælger det igen. Kan træet ikke sælges, doneres det i stedet til forskellige projekter.

Fra GENTRÆ-projektet er også udsprunget projekterne GENBRO og GENSÆT, hvor træet bliver forvandlet til gangbroer og bordbænkesæt til byggepladsen.

Pilotprojekter i gang
STARK har også gang i en lang række pilotprojekter, hvor virksomheden hjælper bygherrer og entreprenører med at sortere, genbruge og genanvende mest muligt af deres affald.

Det er bl.a. genanvendelse af letbeton, strøer, gipsplader, flamingo og arbejdstøj.    

Overblik og vejledning
For at hjælpe sine kunder med at få et overblik over STARK's services har STARK udviklet en tjekliste med vores services med bæredygtigt fokus. Her kan kunderne vælge de services, der er relevante for deres byggeplads.

STARK har derudover uddannet bæredygtighedsambassadører i vores forretninger over hele landet. De kan bl.a. vejlede om cirkulært byggeri, og hvordan STARK har bidrage hertil.  

Kristian Fribo

Kristian Fribo

Bæredygtighedschef hos STARK
Stark