Du er her: Forside / Nedrivning / Love & regler / Screening/miljøkortlægning
Ifølge Affaldsbekendtgørelsens kapitel 11 har bygherren pligt til at screene og evt. kortlægge for problematiske stoffer ved renovering eller nedrivning af bygninger og anlæg eller dele heraf.
Det gælder, hvis renoveringen eller nedrivningen frembringer mere end 1 ton affald. Endvidere gælder pligten ved udskiftning af termoruder, der kan være fremstillet i perioden 1950 til 1977.
Af Affaldsbekendtgørelsens bilag 7 fremgår oversigt over de oplysninger vedr. screening/kortlægning, der skal indgå i anmeldelse af affald, bl.a.:
Kortlægningsrapport med resultat af analyser af repræsentative prøver i medfør af kortlægningsforpligtelsen, jf. § 69, samt beskrivelse af screening, der ligger til grund for materialeprøver herunder:
XRF-scanning giver fingerpeg om tungmetaller
Ved nedrivning eller renovering kan scanning med en håndholdt XRF-scanner give en indikation af, om der er tungmetaller i bygninger. Læs kvikguide om brug af XRF-scanner.
Mere viden om god praksis
DAKOFA (Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer) er en selvejende medlemsorganisation for den danske affalds- og ressourcesektor. DAKOFA har gennem de senere år arbejdet på at samle byggebranchen i en fælles forståelse af, hvordan reglerne om screening og kortlægning skal tolkes, og hvad der opfattes at være god praksis på området.
Hvis du vil vide mere, kan du søge informationer og finde en række praktiske Viden Om-ark udarbejdet af DAKOFA (Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer):
Viden om definitioner og begreber
Indeholder bl.a. begreber og definitioner omkring screening og kortlægning.
Viden om prioriterede stoffer og materialer
Gennemgår kort krav og regler, fx om hvilke stoffer der er omfattet af krav om screening og kortlægning, samt hvilke stoffer, der under normale forhold bør indgå i screeningen og kortlægningen af bygninger.
De centrale oplysninger om prøvetagningen skal indgå i rapporten, herunder:
Analyseresultaterne skal præsenteres, så modtageren af rapporten tydeligt kan se, hvilke prøver der har fået hvilke analyseresultater.
Udover selve analysesvaret indeholder en analyserapport fra laboratoriet normalt en række oplysninger om prøverne (fx detektionsgrænser, usikkerheder etc.). Findes disse oplysninger imidlertid ikke i selve analyserapporten, kan de typisk fås ved henvendelse til analyselaboratoriet. En kopi af dette bør indgå i rapporten.
En god rapport indeholder en konklusion, som giver svar på de spørgsmål, der blev stillet som formål for rapporten.
Det skal fremgå klart af rapporten, hvis der er behov for yderligere undersøgelser for at kunne afgrænse spredningen af visse forureninger.