Generelt om regler for bygherrer

VCØBs vejledning retter sig mod såvel offentlige bygherrer som private bygherrer, herunder både virksomheder og privatpersoner. Private boligejere kan læse mere om deres ansvar i guiden til boligejere: "Sådan skal du gøre, når du har byggeaffald".

Hvad er en bygherre?
Bygherren defineres som den juridiske person, for hvis regning og risiko byggeriet [eller anlægget] opføres og som i sammenhæng hermed træffer bygherrebeslutningerne i byggeprocessen (Ressourceområdeanalyse Bygge/Bolig, Erhvervs­fremmestyrelsen, 2000). Desuden dækker ”bygherre” også personer, som har fuldmagt til at træffe beslutninger på vegne af bygherre, fx boligselskaber, driftsorganisationer og beboerrepræsentanter.

Bygherren som affaldsproducent
Bygherren er som regel ejer af den genstand, det stof eller materiale, som bliver til affald i forbindelse med nedrivningen. Bygherrebegrebet i denne vejledning vil derfor som udgangspunkt forstås som det samme som ”den oprindelige affaldsproducent”. Den oprindelige affaldsproducent er den fysiske eller juridiske person, som er indehaver af de materialer, der bliver til affald, på det tidspunkt, hvor de bliver til affald. Det er derfor også den oprindelige affaldsproducent, som har  forpligtelserne efter de kommunale affaldsregulativer og affaldsbekendtgørelsens kap. 9.

Vil du overdrage ansvaret for affaldet til entreprenøren?
Hvis du som bygherre ikke selv står for at gennemføre projektet, men indgår aftaler med rådgivere og entreprenører, skal du være opmærksom på, at ansvaret for, at opgaven bliver løst korrekt, forbliver dit ansvar – medmindre du har indgået en aftale om, at din entreprenør overtager ejerskabet til materialerne, før de bliver til affald. Det er derfor vigtigt, at du igennem hele projektet forholder dig til, hvilke regler der gælder for dig som bygherre.

Er reglerne ens for professionelle og privatpersoner?
Reglerne for bygge- og anlægsaffald er som udgangspunkt ens for alle bygherrer, stor som lille, professionel som pri­vat, og vejledningen her på hjemmesiden dækker alle.

En væsentlig forskel er dog, at for de private bygherrer (husholdninger) gælder de kommunale regulativer for husholdningsaffald, mens det for professionelle bygherrer (erhvervsvirksomheder) er de kommunale regulativer for erhvervsaffald og kravene i affaldsbekendtgørelsens kap. 9, der gælder. For deponerings- og forbrændingsegnet affald gælder en pligt til at benytte de kommunale affaldsordninger, mens kildesorteret erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse ikke er omfattet af de kommunale regulativer. Her gælder i stedet alene kravene i affaldsbekendtgørelsens kap. 9.

Det er på den baggrund afgørende, at der indgås klare aftaler, hvis bygherren ikke selv står for at gennemføre projektet. Dette skyldes, at det er indehaveren af den genstand, det stof eller materiale, der bliver til affald, som anses som den oprindelige affaldsproducent.

Hvis en privat husejer således blot indgår en aftale med en tømrer om, at han skal forestå nedrivningen af eksempelvis en carport, vil affaldet som udgangspunkt anses som den private husejers affald – og dermed være husholdningsaffald. Hvis den private husejer derimod som led i entreprisen aftaler, at tømreren overtager ejendomsretten til carporten, inden den bliver til affald, vil affaldet fra carporten som udgangspunkt anses som tømrerens affald – og  dermed være erhvervsaffald.

Særligt om kravene til kildesorteret erhvervsaffald, der er egnet til materialenyttiggørelse (=genanvendeligt erhvervsaffald)
De kommunale regulativer for erhvervsaffald ikke gælder for kildesorteret erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse. For dette affald skal affaldsproducenten håndtere det i overensstemmelse med affaldsbekendtgørelsens kap. 6. Her gælder bl.a. særlige krav til udsortering af farligt affald, PCB-holdigt affald og termoruder samt krav til sortering i ti forskellige fraktioner. Affaldsproducenten skal endvidere sikre, at væsentlige dele af det kildesorterede erhvervsaffald, som er egnet til materialenyttiggørelse, forberedes til genbrug, genanvendes eller anvendes til anden endelig materialenyttiggørelse.

Affaldets indhold af problematiske stoffer er som udgangspunkt ikke til hinder for, at der kan ske materialenyttiggørelse. Der gælder dog særlige krav til håndtering – herunder anmeldelse – af farligt affald efter bl.a. affaldsbekendtgørelsens kap. 10.

Kommunale og andre offentlige bygherrer
Der findes områder, hvor der gælder særlige krav til kommunale og andre offentlige bygherrer:

• Affaldshierarkiet
  Kommunerne skal ifølge affaldsbekendtgørelsens § 12 håndtere affald i overensstemmelse med affaldshierar­kiet. Det betyder, at forberedelse til direkte genbrug er den affaldshåndtering, der skal prioriteres højst. Affaldshie­rarkiet kan fraviges, hvis det begrundes i en livscyklusbetragtning, og fravigelser fra affaldshierar­kiet må kun ske for at nå det bedste miljømæssige resultat. 

• Bekendtgørelse om selektiv nedrivning af statslige bygninger
  Af bekendtgørelsen fremgår, at staten er forpligtiget til at stille krav om, at nedrivningsarbejder gennemføres som selektiv nedrivning.

Eksempler på materialer med miljøfarlige stoffer
Mange ældre malinger indeholder ofte PCB og tungmetaller, bl.a. bly, der kan være sundhedsskadeligt, hvis man borer i det eller sliber det.

Et andet eksempel er den lim eller klæber, som mange badeværelses- og køkkenfliser er opsat med. Den kan inde­holde asbest, hvilket kan udgøre et problem ved renovering. Du kan her læse mere om, hvilke stoffer der typisk forekommer i ældre bygninger.