Projektets formål var at nedrive Brunhøjskolen i Holbæk Kommune. Der var fra projektets start fokus på en høj grad af genanvendelse, hvilket viste sig at være en god mulighed for økonomiske besparelser.
Brunhøjskolen i Holbæk Kommune, som blev opført i 1969-1971, beståede af ca. 2.000 m² i alt, primært pavillonbygninger med bl.a. bærende konstruktioner i stål, facadekonstruktion i eternit, trapeztag, skillevægge i gips, terrændæk i beton med linoleum, klinker.
Der blev lavet en kortlægning af genanvendelige materialer (ressourcetjek) samt en kortlægning af forurenede materialer. Bagefter kunne de genanvendelige materialer genanvendes, og de forurenede materialer sendes til behandling. Bl.a. blev 2.000 ton overskudsjord fra nærliggende vejprojekt blev tilkørt og anvendt som opfyld efter forureningsoprensning i udgravning af kældre og fundamenter. Samtidig blev
2.000 ton uforurenet beton fra nedrivningen nedknust og genanvendt som bundsikring i det nærliggende vejprojekt.
Direkte genbrug af bygningsdele (fx vinduer) er vanskeligt pga. Bygningsreglementets krav (fx energikrav).
I alt blev 97,5 % af materialerne genanvendt med en høj grad af lokal udnyttelse af ressourcerne til gavn for bl.a. CO2-regnskabet. Nedrivningen blev 0,3 mio. kr. billigere, end bygherren havde budgetteret.
Holbæk Kommune (bygherre)
Niras A/S (ressourcetjek og miljøundersøgelser af bygninger og jord)
Søndergaard Nedrivning A/S (nedrivningsentreprenør)
2015
Nedrivningen kostede ca. 4,4 mio. kr., hvilket var 0,3 mio. kr. under bygherrens budget.