Her på siden finder du svar på spørgsmål, som er stillet af VHGB’s brugere eller er udformet af VHGB baseret på erfaringer med ofte stillede spørgsmål. Svarene er udarbejdet af VHGB.
Du kan på Miljøstyrelsens hjemmeside finde yderligere Spørgsmål & Svar om bygge- og anlægsaffald relateret til affaldslovgivningen. Her findes bl.a. svar på spørgsmål om behov for tilladelser, klassificering og identifikation af miljøfarlige stoffer.
Hvis du ikke finder svar på hjemmesiden, kan du også kontakte os direkte. Vores vejledning er uvildig og gratis.
Tlf: 72 20 29 30
info@vcob.dk
Kommunen har ifølge Affaldsbekendtgørelsens kapitel 11 altid 2 uger til at behandle en anmeldelse af affald. Derfor skal dette være med i planlægningen af byggeprojektet.
Hvis det farlige affald først opdages undervejs i et byggeprojekt, kan det imidlertid være problematisk at vente 2 uger på, at kommunen behandler anmeldelsen af affaldet. Det understreger, hvor afgørende det er at få screenet og kortlagt bygningen for miljøfarlig affald, før en nedrivning eller ombygning går i gang.
VHGB’s bedste råd ved uventet fund af miljøfarligt byggeaffald er at drøfte sagen med kommunen. De fleste kommuner er til at tale med, og hvis der er særlige forhold, som gør sig gældende, vil der formentlig kunne gives et hurtigere svar.
Pligten til at anmelde bygge- og anlægsaffald til kommunen påhviler altid bygherre. Dette følger af affaldsbekendtgørelsens kapitel 11. Selvom bygherren typisk indgår aftaler med rådgivere og entreprenører om udførelsen af eller hjælp ved udførelsen af disse opgaver, vil det altid være bygherren, som har ansvaret for, at det bliver gjort korrekt.
Bygherre kan dog indgå en særlig aftale med en håndværker eller entreprenør om at overtage ansvaret for materialerne, inden de bliver til affald. I så fald er håndværkeren eller entreprenøren at betragte som affaldsproducent. Dette betyder, at affaldsproducentens forpligtelser (korrekt sortering, aflevering af deponerings- og forbrændingsegnet affald i overensstemmelse med de kommunale regulativer) i disse tilfælde påhviler håndværkeren eller entreprenøren, og affaldet vil herefter blive til erhvervsaffald, uanset om affaldet stammer fra en privat bolig. En affaldsproducerende virksomhed skal anmelde farligt affald, jf. kapitel 10 i affaldsbekendtgørelsen.
Kravene til anmeldelsernes indhold i kapitel 10 og kapitel 11 er forskelligt. Bygherrens anmeldelse i kapitel 11 skal oplyse om forventninger til mængde, type, modtager og/eller anvendelse af byggeaffaldet, og den sker før affaldsfrembringelsen. Affaldsproducentens anmeldelse efter kapitel 10 vedrører alene miljøfarligt affald og skal indeholde oplysning om affaldstype (EAK-kode) samt faktiske mængder, emballering, sammensætning og egenskaber, og denne sker efter affaldsfrembringelsen.
Det klare udgangspunkt er, at affaldsproducenten har ansvaret for, at affaldet bliver håndteret efter reglerne, indtil det er afleveret til et behandlingsanlæg med henblik på endelig disponering til eksempelvis deponering eller genanvendelse. Det er derfor affaldsproducentens ansvar, hvis transportøren ikke afleverer det som aftalt eller i overensstemmelse med den kommunale ordning/anvisning. Det er derfor som affaldsproducent vigtigt at sikre sig dokumentation for, at en transportør har overholdt aftaler, kommunale regulativer og anvisninger, hvilket eksempelvis kan ske ved kvitteringer, vejesedler el.lign. fra modtageren af affaldet.
For det genanvendelige erhvervsaffald er det dog muligt at overdrage ansvaret til
1) Et genanvendelsesanlæg eller et anlæg, som forbereder affald til genbrug, der er registreret i Affaldsregistret.
2) En indsamlingsvirksomhed.
3) En virksomhed, som kan undlade at lade sig registrere efter bekendtgørelse om Affaldsregistret og om godkendelse som indsamlingsvirksomhed.
4) Et kommunalt behandlingsanlæg, der er registreret i Affaldsregistret.
5) En kommunal genbrugsplads eller en kommunal ordning.
Som udgangspunkt er det bygherren, der er affaldsproducent, ikke entreprenøren. Men en bygherre kan godt overdrage sit ansvar som affaldsproducent til en entreprenør ved skriftlig aftale (fx en kontrakt). Dette forudsætter dog, at bygherren indgår et aftale om ejerskab til materialerne, inden byggematerialerne bliver til affald, dvs. inden en bygning rives ned, eller materialer rives ud af en bygning i forbindelse med renovering.
Det kan være nødvendigt at bore huller i beton fx til ventilationskanaler. Ældre beton kan være forurenet med maling-, fuge- og tjærerester. Disse rester bør indledningsvist afrenses på miljø- og arbejdsmiljømæssigt korrekt vis og derefter bortskaffes til deponi eller destruktion afhængig af forureningskoncentrationen. Hvis afrensningen ikke er sket, inden der er boret, skal borekernen bortskaffes på samme måde. Desuden skal boreslam og borevand renses eller bortskaffes som forurenet eller farligt affald afhængigt af koncentrationer. Kontakt kommunen for en nærmere anvisning af affaldet.
Bygherrens har pligt til at identificere og oplyse om miljø- og sundhedsskadelige stoffer i bygningen og gør det typisk via sin rådgiver. Desuden bør bygherren eller dennes rådgiver angive, hvorledes miljø- og sundhedsskadelige stoffer forventes håndteret, hvis dette ikke er åbenlyst og klart for den udførende.
Alle håndværkere kan fjerne blyforurenede klinker, men det skal ske under overholdelse af Arbejdstilsynets regler. Arbejdet skal udføres efter reglerne for nedrivning og sanering, som er beskrevet i BAR’s Branchevejledning: Håndtering af bly i bygninger.
Det betyder bl.a., at der skal opstilles en miljøvogn, før arbejdet går i gang. Desuden skal personer, der arbejder med nedrivning af blyholdige byggematerialer, have særlig instruktion og omfattes af reglerne om blodprøver for at måle deres indhold af bly i blodet.
Hvis en bygning er fra før 1990 er der risiko for, at der er asbest i visse materialer. Asbest har haft en meget bred anvendelse i byggeriet og forekommer fx i eternittagplader og tagpap, i isoleringen på rørinstallationer samt i fliseklæber og vinylgulve. I Arbejdstilsynets asbestguide kan man vælge sin bygningstype og se, hvor der er risiko for asbest.
Hvis eternitpladerne er fra før 1984, indeholder de højst sandsynligt asbest, mens eternitplader fra efter 1990 ikke indeholder asbest. Bølgeplader er forsynet med et produktionsnummer, der gør det muligt at afgøre, om en plade indeholder asbest. Hvis det første tal er 4, er pladerne uden asbest. Hvis man ikke kan finde et nummer, fx fordi pladerne er beskadigede, kan man få taget en materialeprøve og få lavet en analyse for asbest.
Både tagpap og eternittage (skifer- og bølgeeternit) kan indeholde asbest. Man bliver nødt til at kende det omtrentlige produktionsår for tagbelægningen for at få et fingerpeg om, materialet indeholder asbest. For tagpap gælder dette, hvis produktionsåret er mellem 1965-1980. For eternittage kan der være asbest i tage produceret fra 1930 til og med 1990. Det er ikke muligt at vurdere visuelt om tagpap og eternittage indeholder asbest eller ej, men i nogle tilfælde kan der være påtrykt et produktionsnummer på bølgeeternitplader, der fortæller om deres oprindelse (læs mere i spørgsmålet ovenover).
Er der mistanke om asbest, kan en asbestanalyse af materialet dokumentere, om det er tilfældet.
Højtryksspuling af et asbestholdigt tag er som udgangspunkt forbudt, jf. asbestbekendtgørelsen, men Arbejdstilsynets har mulighed for at meddele dispensation fra forbuddet. Derfor skal man spørge efter dokumentation for dispensationen for udstyret, inden man vælger en virksomhed til at udføre højtryksspulingen. Reglerne skal sikre, at der ikke sker spredning af asbestfibre til omgivelserne. Hvis det alligevel er sket, bør der omgående rettes en henvendelse til kommunen og forsikringsselskabet for at bestemme omfanget af en evt. forurening og få klarlagt, om der er sket et brud på gældende regler.
Anden rensning af asbestholdige tage er kun lovligt, hvis det foregår på den rette måde. Afrensningen må ikke danne vandtåger, og rensevandet skal opsamles og filtreres, så evt. asbestforurenet vand ikke spredes til kloaksystemet eller omgivelserne i øvrigt. Derudover skal det sikres:
En ny tagbelægning monteret ovenpå det gamle asbestholdige tag kan godt lade sig gøre, så længe man sikrer, at de gamle asbestholdige plader forbliver intakte. Asbestholdige eternitplader er nemlig først miljø- og sundhedsskadelige i det øjeblik, asbeststøv frigøres – fx hvis man skærer, sliber eller borer i pladerne. Desuden bør det undersøges, om konstruktionen er egnet til en evt. tungere tagbelægning, ligesom evt. mos o.l. bør afrenses fra den gamle belægning inden montering af den nye belægning. For asbestholdige tage skal denne afrensning foretages kontrolleret – læs mere her. Endelig skal der ifølge bygningsreglementet efterisoleres, når der etableres ny tagbelægning, hvis dette er rentabelt – altså hvis man kan tjene sin ekstra investering i efterisolering hjem igen ved sparet energi over en årrække.
Hvis pladerne er sat op i perioden fra 1920 til 1980, er der risiko for asbest i lim eller klæber. For at afgøre dette skal der udtages nogle materialeprøver, hvilket en rådgiver eller et analyselaboratoriet vil kunne hjælpe med.
Asbestholdige tagplader kan lovligt nedtages som mindre støvende arbejde, hvis man sikrer, at pladerne skrues løse og transporteres som hele stykker samt opbevares hele i en særlig container. Pladerne må ikke smides ned fra taget eller kastes i containeren, men skal bæres ned og placeres forsigtigt i containeren. Bortskaffelsen skal ske efter anvisning fra kommunen. Arbejdet må kun udføres af personer, der har modtaget særlig instruktion.
Hvis skaden er sket, og pladerne er blevet knust, beskåret e.l., skal der udarbejdes en arbejdsplan, og arbejdet skal anmeldes til Arbejdstilsynet. Arbejdsplanen skal bl.a. redegøre for støvsvage arbejdsmetoder, værnemidler og rengøring. Arbejdsområdet skal afgrænses, og der skal træffes passende foranstaltninger for at undgå spredning af støv m.m. Efter endt sanering skal området rengøres ved støvsugning med absolutfilter påmonteret samt vådaftørring, hvis muligt.
Reglerne skal sikre, at der ikke sker spredning af asbestfibre til omgivelserne. Hvis det alligevel er sket, bør der omgående rettes en henvendelse til kommune og forsikringsselskab for at bestemme omfanget af en evt. forurening og for at få klarlagt, om der er sket brud på gældende regler.
Nedgravede eternitplader vil sandsynligvis blive betragtet som ulovligt deponi. VHGB anbefaler, at man tager kontakt til kommunen for at høre nærmere om de aktuelle krav til at fjerne eternitpladerne. Som ejer af en grund, hvor nedgravede eternitplader skal fjernes, kan man desuden få brug for juridisk bistand for at undersøge mulighederne for erstatning fra en evt. tidligere ejer af grunden. Bemærk, at eternitpladerne kan indeholde asbest.
Der skelnes mellem asbestholdige og ikke asbestholdige eternitplader.
Direkte genbrug af asbestholdige eternitplader er forbudt. Nyttiggørelse, herunder genanvendelse, af asbestholdige eternitplader, der er affald, skal ske i overensstemmelse med affaldsbekendtgørelsen. Det er dog også muligt at opnå miljøgodkendelse til at nyttiggøre asbestholdigt affald i konkrete projekter. Forudsætningen er, at det asbestholdige affald erstatter primære ressourcer som eksempelvis grus eller sand. En ansøgning om miljøgodkendelse vil skulle beskrive, hvordan omgivelserne sikres imod miljø- og sundhedsmæssige risici, hvis man vil nyttiggøre de asbestholdige eternitplader.
VHGB vurderer, at det som udgangspunkt altid er mest hensigtsmæssigt at deponere asbestaffald på grund af den arbejdsmiljø- og sundhedsmæssige risiko, der er forbundet med indånding af asbestfibre, og det faktum, at konsekvenserne ved asbestfibre i jord og grundvand fortsat er uafklarede.
Hvis eternitpladerne ikke indeholder asbest, er de ikke omfattet af forbud mod direkte genbrug, og hvis der er tale om affald, vil der være betydeligt færre risici forbundet med nyttiggørelse, herunder genanvendelse. Eternitplader uden asbest kan dog indeholde andre typer fibre, evt. med stoffer, som kan være miljø- og/eller sundhedsskadelige. Det bør der tages hensyn til ved eventuel nyttiggørelse og tilladelse til nyttiggørelse.
Det er endvidere vigtigt, at arbejdsmiljøreglerne overholdes i forbindelse med håndtering af affaldet.
Asbestholdige materialer har tidligere været anvendt i byggeriet, men i dag er alle anvendelser af asbestholdige materialer forbudt. Af asbestbekendtgørelsen fremgår det, at fremstilling, import, markedsføring, anvendelse eller arbejde med asbest eller asbestholdigt materiale er forbudt under enhver form. Dvs., det må ikke være asbest i nye produkter, og genbrug af asbestholdigt materiale er forbudt.
Nej, hvis asbeststykkerne er brækkede og ligger spredt rundt i en bunke byggeaffald, findes der på nuværende tidspunkt ingen teknisk og økonomisk forsvarlig måde at sortere byggeaffaldet på, som kan fjerne al asbest fra det resterende materiale. Hele bunken skal derfor betragtes som farligt bygningsaffald med asbest og bør deponeres.
Det kan være komplekst at afgøre, hvornår byggematerialer skal betragtes som affald. Ifølge definitionen i affaldsbekendtgørelsen defineres affald som ”ethvert stof eller enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med.”
Definitionen betyder, at noget er affald, hvis 1) indehaveren aktivt skiller sig af med det, 2) det er indehaverens hensigt at skille sig af med det som affald, eller 3) hvis indehaveren er forpligtet til det.
Man kan være forpligtet til at skille sig af med materialer eller stoffer, hvis de håndteres eller opbevares på en måde, hvor de er årsag til eller udgør en risiko for forurening af luft, vand eller jord, eller hvis de er årsag til uhygiejniske forhold, jf. miljøbeskyttelseslovens § 43.
Endvidere gælder det, at hvis et byggemateriale anvendes igen til samme formål (dvs. direkte genbrug), så skal det ikke betragtes som affald, og det falder derfor ikke ind under affaldsreglerne. For fx asbest gælder det, at direkte genbrug er forbudt, hvorfor byggematerialer med asbest vil blive til affald, hvis de tages ud af anvendelse. For PCB gælder det fx, at byggematerialer med PCB over 50 mg/kg skal destrueres, hvis de tages ud af anvendelse.
Det er kommunen, der har kompetencen til at afgøre, hvornår byggematerialer skal betragtes som affald. Afgørelsen vil normalt træffes på et sag til sag grundlag ud fra de konkrete omstændigheder. I øvrigt kan et byggemateriales anvendelsesmuligheder bruges som rettesnor for, hvornår det er at anse som affald. Hvis et byggemateriale pga. sammensætning, indhold af stoffer, el.lign. har begrænsede anvendelsesmuligheder, er der en formodning for, at der er tale om affald. Det vil som regel bl.a. omfatte PCB-holdigt og tungmetalholdigt materiale, asbestholdigt materiale, ikke-genanvendeligt PVC og andet farligt affald m.m.
Endelig kan man orientere sig i de kommunale affaldsregulativer, som angiver, hvad der er omfattet af de enkelte ordninger. Hvis der er tale om et byggemateriale, som er omfattet af en kommunal ordning, kan det være en indikation på, at der er tale om affald.
Ældre facadestålplader kan være malet med maling indeholdende zink i en mængde, der ligger over grænseværdien for farligt affald. Det er kommunen, der skal anvise affaldet, hvis der er tale om erhvervsaffald, som ikke er egnet til materialenyttiggørelse (dvs. ikke kan genanvendes). Dog vil malet stål ofte blive opfattet som egnet til nyttiggørelse trods forureningen, og det vil derfor blive typisk behandlet hos en godkendt skrothandler. Det skal imidlertid være en skrothandler, der kan håndtere stål med zink i de aktuelle koncentrationer. Man kan søge i Affaldsregistret efter en egnet skrothandler.
Ældre murede skorsten, hvor der ikke er skorstensforing, vil ofte være forurenet med løbesod. Dvs., der vil være PAH’er og kulbrinter, som enten sidder på materialeoverfladen eller er trængt ind i mursten og mørtel m.v. Ofte kan koncentrationen af disse stoffer være så høj, at skorstenen skal klassificeres som farligt affald. Indholdet af stoffer kan fastslås ved en kemisk analyse.
Denne type affald anvises som oftest til deponi. Men koncentrationen af forureningsstofferne kan være så høje, destruktion kan være nødvendigt.
Det er kommunen, som afgør ud fra de aktuelle forhold, om affald skal klassificeres som farligt eller ikke-farligt. Desuden er det kommunen, som anviser affald. Når kommunen skal klassificere affald, tages der udgangspunkt i ”Listen over affald” (som er bilag 2, affaldsbekendtgørelsen) samt kriterierne for at betegne noget som farligt affald i bilag 3.
PCB blev anvendt i kondensatorer i lysstofarmaturer fra 1950 til 1986. Desuden kan disse kondensatorer indeholde PCB i mindre mængder helt frem til 2004. En kortlægning har vist, at en stor del af de udtjente lysarmaturer ikke håndteres korrekt i dag, men fx ender i metalskrot og senere i shredderanlæg, uden at de PCB-holdige kondensatorer er blevet fjernet til skade for miljø og arbejdsmiljø.
Der er derfor behov for større fokus på dette område.
Man kan bortskaffe de gamle lysstofarmaturer korrekt ved at kontakte en godkendt og registreret indsamlingsvirksomhed. Det er vigtigt også at aftale med indsamlingsvirksomheden, hvordan armaturerne skal indsamles og opbevares, indtil de bliver afhentet til videre bearbejdning.
Virksomheder, der modtager lysarmaturer kan findes i Affaldsregistret. Desuden kan man læse mere i Miljøstyrelsens Vejledning om håndtering af PCB–holdige kondensatorer i lysarmaturer.
Den korrekte håndtering af olie på betongulv vil afhængig af forureningsniveauet. Hvis olieforureningen kan renses af, kan betonen genanvendes. Hvis det ikke kan renses, skal affaldet som udgangspunkt bortskaffes til deponi.
Der er mange eksempler på, at materialer fra byggeriet kan blive genanvendt eller genbrugt.
Fx kan mursten fra en nedrivning genbruges i nye byggerier. Gamle mursten er ofte i god kvalitet, og rent arkitektonisk har de oftest patina og et flot udtryk. Tagsten i god kvalitet har ligeledes potentiale for at blive genbrugt.
I udlandet er der mange eksempler på, at beton bliver genanvendt til i ny beton (som tilslag, dvs. iblandes ny beton), men i Danmark er dette endnu ikke udbredt. Rester fra betonproduktionen kan desuden genbruges.
Træ fra byggeri kan også genbruges, hvis det er i god stand. Dette også gælder vinduer og døre. Ellers kan træaffald genanvendes i spånplader.
Mineraluld kan genanvendes af producenterne og blive til ny mineraluld.
For alle typer af genbrug og genanvendelse skal man være opmærksom på miljøfremmede stoffer. Du kan se genanvendelsespotentialet og mulig forekomst af miljøfremmede stoffer i Materialeatlasset her.
VHGB vurderer ikke, at coatede betonrør – fx coatet med epoxy og nanopartikler – kan genanvendes på samme måde som øvrigt uforurenet kildesorteret beton, der fx nyttiggøres i knust form til vejbygning. Der skal derfor findes andre genanvendelsesmuligheder til coatede betonrør. Andre brancher med lignende udfordringer (fx vindmølleindustrien) har fundet alternative løsninger til at genanvende specielle affaldsfraktioner, så det anbefales at undersøge mulighederne herfor. Hvis det ikke er muligt, må coatede betonrør sendes til deponering.
Efter affaldsbekendtgørelsens definition af genanvendeligt affald kræves, at affaldet er egnet til genanvendelse, og at affaldet efter lovgivningen skal genanvendes. Glaseret tegl er som udgangspunkt ikke genanvendeligt affald. Der findes modtagere rundt om i landet, der kan aftage dele af det til nyttiggørelse, fx hårdtbrændte fraktioner med hvid glasur som sanitet og porcelæn. Disse fraktioner kan genanvendes til nye teglprodukter eller til produktion af isoleringsmaterialer. Prøv at finde en aftager i Affaldsregistret.
Ønsker man at anvende disse materialer til bygge- og anlægsarbejder må man ansøge om konkret tilladelse eller godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven ( § 19 eller § 33 i miljøbeskyttelsesloven, LBK nr 1317 af 19/11/2015) hos kommunen.
Fibercementplader kan ikke betragtes som beton, da de kun indeholder cement og fiber, og ikke grus. De er derfor ikke omfattet af restproduktbekendgørelsens § 2, nr. 11. Fibercementplader kan således ikke anvendes uden tilladelse efter bekendtgørelsens regler. Det fremgår endvidere af Miljøstyrelsens hjemmeside, at ”det er Miljøstyrelsens vurdering, at tagplader ikke kan anvendes efter reglerne i restproduktbekendtgørelse, da disse kan indeholde asbestfibre eller andre fibre, som kan indeholde miljøskadelige stoffer. Herudover vil tagplader, der er malede, alene af den grund ikke kunne anvendes uden en konkret tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven.”
Miljøstyrelsens udmelding udelukker dog ikke, at kommunen kan tillade genanvendelse/nyttiggørelse ved meddelelse af en tilladelse efter § 19 eller en godkendelse efter § 33 i miljøbeskyttelsesloven, hvis det er muligt at fastsætte vilkår, der sikrer mod en uacceptabel påvirkning af omgivelserne.
Et godt udgangspunkt for at finde et produkts EAK kode er at se på produktets (eller lignende produkts) sikkerhedsdatablad. I sikkerhedsdatabladet, under punkt 13 – Bortskaffelse, er det muligt at finde EAK kode og andre nyttige oplysninger om bortskaffelsen.
VHGB vurderer, at for fibercementplader er EAK kode 17 09 04 bedst dækkende (Blandet bygnings- og nedrivningsaffald, bortset fra affald henhørende under 17 09 01, 17 09 02 og 17 09 03).
Genbrugsvarer er ikke affald og falder uden for affaldssystemet. Det betyder, at de ikke er omfattet af affaldsreglerne og derfor må håndteres, herunder sælges, af alle – dog med de begrænsninger, som andre regler/love måtte føre med sig fx bygningsreglementet.
Hvis en entreprenør ønsker at sælge materialer fra en nedrivning/renovering, er det vigtigt at entreprenøren sikrer sig, at der er lavet en klar aftale med bygherrer om, hvem der skal overtage ejerskab for materialerne.
Genbrugsvarer er ikke affald og falder uden for affaldssystemet.
Genbrug af materialer indeholdende PCB er i princippet muligt, men vanskeligt. Man skal være opmærksom på følgende lovmæssige begrænsninger:
Selvom det altså principielt er muligt at genbruge materialer med et indhold af PCB under 50 mg PCB/kg, kræver det en case til at vurdere de sundhedsmæssige og miljømæssige risici, der vil være forbundet med det specifikke projekt.
Metallisk bly klassificeres som affald til genanvendelse og anvises til godkendt modtageranlæg af metalskrot.
Tagpap kan genanvendes både som råmateriale til produktionen af nyt tagpap og som råmateriale til asfaltprodukter.
Tagpap til genanvendelse må ikke indeholde asbest. Det skal desuden være bitumen-baseret og ikke tjære-baseret. Da modtagere af tagpap til genanvendelse typisk ikke er godkendt til at modtage farligt affald, må tagpappen heller ikke indeholde PAH over grænseværdien for farligt affald – hvilket normalt ikke er et problem i bitumen-baseret tagpap.
Tagpap til genanvendelse som nyt tagpap må ikke indeholde urenheder. I tagpap til genanvendelse i asfaltproduktion accepteres, at der er små mængder urenheder (bl.a. tagpap-søm, blikinddækning, sten eller grus). Derimod må tagpap til genanvendelse i asfaltproduktionen ikke indeholde træ, lægter, isolering, filtunderlag eller jern.
Rene beton- og teglmaterialer fra nedrivning må godt anvendes som alternativ til naturlige sten og grusmaterialer til bygge og anlægsarbejder (jf. Restproduktbekendtgørelsen).
Hvis det kan godtgøres, at anvendelsen af materialer fra nedrivningen har et nyttigt formål, må materialerne sandsynligvis godt anvendes. Hvis der imidlertid alene er tale om opfyldning af et hul, vil kommunen normalt ikke tillade dette, da det opfattes at være deponi og ikke nyttiggørelse.
Man bør tage kontakt til kommunen for at få en konkret vurdering af projektet.
Lecabeton opfattes i dag ikke som et genanvendeligt materiale, idet det ikke er velegnet til vejbygning. Lecabeton vil derfor som regel blive anvist til deponi. Kontakt evt. kommunen for nærmere dialog omkring anvisning.
Ifølge affaldshierarkiet og affaldsbekendtgørelsen skal materialer, der kan genanvendes, som udgangspunkt genanvendes eller på anden måde nyttiggøres. Dette indebærer, at sådanne materialer – herunder malede mursten – skal renses, hvis det herved er muligt at opnå rene, anvendelige materialer, som ikke udgør en risiko over for sundhed og miljø. Hvis man vil afvige fra dette, vil det kræve kommunens dispensation/godkendelse. Man skal desuden huske at anmelde sit affald til kommunen og følge kommunens regulativer.
Alle anvendelser af asbestholdige materialer er i dag forbudt. Et asbestholdigt materiale defineres som ethvert materiale, enten kunstigt eller naturligt, hvor det er påvist asbestfibre, uden en nærmere grænseværdi.
Asbestbekendtgørelsen forskriver at fremstilling, import, markedsføring, anvendelse eller arbejde med asbest eller asbestholdigt materiale er forbudt under enhver form. Dvs. det må ikke være asbest i produkter. Se dog også svaret på spørgsmål ”Må man genanvende og genbruge eternitplader”.
Der er krav i affaldsbekendtgørelsen om, at man skal anmelde byggeaffaldet til kommunen. Endvidere er der regler om sortering, fx at man skal udsortere farligt affald. Dette kræver, at man har kendskab til indholdet af miljøfarlige stoffer i sit byggeaffald – og det kan man opnå ved hjælp af en screening og kortlægning. Desuden er der specifikt for PCB krav om, at man skal foretage en screening og kortlægning af PCB, hvis bygningen er opført eller renoveret mellem 1950-1977. Hos DAKOFA (Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer) kan du finde information om miljøfarlige stoffer i byggeriet, og om hvordan man kan screene for stofferne og kortlægge dem. Læs mere om reglerne og hjælp til screening her.
Læs mere om, hvilke miljøfarlige stoffer der er de mest almindelige i byggematerialer.
Der findes forskellige typer af isoleringsmaterialer, fx mineraluld (omfatter glasuld og stenuld), papiruld, træfiberisolering og EPS-isolering.
Der er ingen specifikke krav til prøvetagning og analyse af isoleringsmaterialer i forbindelse med kortlægning. Typisk kan man ud fra det overordnede kendskab til materialet træffe en beslutning om håndteringen af det.
Der er pligt til at udsortere og genanvende stenuld. I det omfang det bliver gjort, sendes stenuld til genanvendelse. Alternativt bliver glasuld og stenuld deponeret. Hvis det er tilfældet, kræves ingen analyse af materialet.
Hvis man ønsker at genanvende materialerne, skal man kontakte den ønskede modtager af materialerne for at finde ud af, hvilke modtagekrav der gælder. Det kan fx være krav til maksimalt indhold af urenheder m.m. eller indhold af evt. tilsætningsstoffer.
På VHGB’s hjemmeside kan du finde en opsummering af de mest relevante regler og lovkrav for byggeaffald: http://www.vhgb.dk/love-regler/ og http://www.vhgb.dk/love-regler/kort-om-vigtigste-love-regler/. En særlig beskrivelse af sorteringsregler kan du derudover finde her: http://www.vhgb.dk/love-regler/sortering/. Man kan desuden søge i Affaldsregistret efter en egnet aftager af de sorterede affaldsstrømme.
Generelt set er det kommunerne, der anviser affald, og som er ansvarlige for at give evt. tilladelser til de virksomheder, der beskæftiger sig med affald. Spørg din kommune for at få et nærmere svar.
Affald må transporteres af både private og professionelle.
Hvis man som virksomhed transporterer affald, skal man være opmærksom på, at man bliver betragtet som affaldstransportør, hvis man transporterer affald på andres regning. Transportøren overtager ikke ansvaret for, at affaldet materialenyttiggøres eller bortskaffes korrekt.
En affaldstransportør skal være registreret i Energistyrelsens Affaldsregister (se Bekendtgørelsen om affaldsregistret og om godkendelse som indsamlingsvirksomhed).
Når en virksomhed transporterer eget affald, er virksomheden ikke affaldstransportør og skal dermed ikke være registreret i Affaldsregistret.
Både husholdninger og virksomheder kan bruge en affaldstransportør – dvs. lade en transportør køre deres affald til genbrugspladsen på deres vegne. Hvis den person, som møder op med affaldet, transporterer affaldet for andres regning og kan dokumentere dette, fx i form af en underskreven transportkontrakt, så vil der være tale om husholdnings- eller erhvervsaffald. Det hænger sammen med, at det er opdragsgiveren, der er indehaver af affaldet. Hvis transportøren er hyret af en husholdning, er affaldet husholdningsaffald – og hvis transportøren er hyret af en erhvervsvirksomhed, er affaldet erhvervsaffald.